Previous Page  15 / 439 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 15 / 439 Next Page
Page Background

understøttes af Staten, forstaas. Hvorledes Staten hidtil har

opfyldt denne Forpligtelse med Hensyn til Kirkeforholdene i

København, have vi hørt. Vi bør dog haabe, at det engang

vil komme dertil, at de, der raade med Statens Midler, komme

til Bevidsthed om deres Ansvar i denne Henseende. Men

selv da turde der være Fare for, at man vil mene at have

gjort noget stort, naar man gør et lidet og ganske ufyldest­

gørende, og saavel efter tidligere Erfaringer som efter, hvad

der for Tiden foreligger, vil man i hvert Fald ligefrem regne

med Menighedens frivillige Bidrag, og det for store Beløbs

Vedkommende. Men saa staar nok baade Menigheden og

Sagen sig bedre ved, at Menigheden selv tager Sagen i sin

Haand og lader Staten træde til, som den maatte ville det,

naar dens Tid kommer. Vi kunne magte den, naar vi ville,

og ville ikke tage Skade af at føle os som de, der have An­

svaret og — Glæden. Og vi ere nødte dertil, thi skal der

blive gjort noget, som kan forslaa, til Afhjælpning af Køben­

havns Kirkenød, maa vi ganske utvivlsomt gøre det selv.

Men — 'uden mig kunne I slet intet gøre, siger Herren.

Kun naar vi holde os i Samfund med ham, vil Maalet naas.

Pastor Friis Hansens Foredrag’.

Den københavnske Kirkesag deler sig efter sin Opgave i

to Sider, den helt aandelige, der direkte tilstræber nyt Liv i

Kirken, og den mere organisatoriske, der vil virke for en

Bedring af Kirkens Kaar ved Sognenes Deling. Jeg skal i

mine følgende Udtalelser holde mig alene til den sidste.

Saa enig jeg er med alle Kirkesagens Venner om det

endelige Maal, Sognedelingens fulde Gennemførelse, saa bliver

jeg nødsaget til som Indledning at udtale, at naar Talen er

om Midlerne, ligge mine Sympatier lidt anderledes end hos

adskillige af Kirkesagens trofaste Venner, idet jeg maa til-

staa, at jeg egentlig ikke er glad for denne Indretning,

som er kaldet Distriktskirker, og at jeg helst vilde være fri

for dem. Som blivende Institution frembringe de et upraktisk

Forhold imellem Præsterne, der er meget vanskeligt at faa

tilfredsstillende ordnet; og som rent midlertidig Foranstaltning