KøbenhavnsKirkesag

1 4 0

uafhængigt af Kirkefondet, ledet af en Komite paa Frederiksberg

med Sognepræsten, Provst Glahn som Formand, Sognepræst

ved St. Lukas Kirke Ostenfeldt som Sekretær og Sagfører,

Justitsraad Andersen som Kasserer. Denne Komite dannedes

i 1894 med det Formaal at forskaffe Frederiksberg det fornødne

Antal Sognekirker. Og den har indsamlet betydelige Midler i

Gaver fra Private, saaledes endnu i det afvigte Aar over 20000'

Kr. Desuden har den ogsaa modtaget et Tilskud fra Staten, i

1897 24000 Kr. Men hvad der mest har særmærket Kirke

sagens Udvikling paa Frederiksberg er den Maade, hvorpaa

denne Komitees Arbejde er bleven støttet fra Kommunens Side.

Ved et energisk Samarbejde mellem det private Initiativ, ledet

af Sognepræsten og Kommunens Bestyrelse, har man paa Fre

deriksberg i nogle faa Aar opnaaet at tilvejebringe et godt

Grundlag for en tidssvarende Ordning af de kirkelige Forhold.

Et af de betydningsfuldeste Skridt i saa Henseende var, at man

enedes om at afløse Højtidsofferet i hele Frederiksberg mod en

fast aarlig Ydelse fra Kommunens Kasse paa 30000 Kr. Idet

det samtidig aftaltes, at Præsterne og Betjentene ved Frederiks

berg Kirke kun skulde have en mindre Del heraf, medens Resten

skulde fordeles mellem Præsterne og Betjentene ved Sognets

fremtidige 3 eller 4 nye Kirker, var der med det samme til

vejebragt et ret tilfredsstillende Lønningsgrundlag for hele det

frederiksbergske Kirkevæsen. Og idet den Del af Kapitalen,

som i de første Aar ikke kom til Anvendelse som Lønning,,

fordi Kirkerne og Personellet endnu ej var tilstede, bestemtes

som Tilskud til Kirkernes Opførelse, fik Komiteen saa god Frem

gang med sit Arbejde, at den haaber at kunne faa fuldført

endnu en Sognekirke i Løbet af 1899, hvorved Frederiksberg

har 4 Sognekirker imod kun 1 i 1896. Og Kommunalbestyrelsen

har ved sin velvillige Holdning bidraget betydeligt til dette

smukke Resultat og fortjener al Paaskønnelse derfor. Og sam

tidig med at den bidrog til, at et for Sognefolkene saa betydnings

fuldt Spørgsmaal fandt en ret tilfredsstillende Løsning, sikrede

den sig ogsaa for Fremtiden nogen Indflydelse paa Ordningen

af de kirkelige Forhold — i begge Henseender en paafaldende

Modsætning til den større Nabokommune.

Grunden til St. Thomas Kirke lagdes i 1896, og Kirken ligger

ved Rolighedsvej paa et Terræn, der tidligere benyttedes af