145 / 439
1 3 7
grænser, med samme Kirkehus. Derfor ere de døbte med den
hellige Daab, og Guds Aand og Ord har besøgt dem, og Fade
rens Dragelse, hans, som arbejder indtil nu, er over dem. Hvis
dette
Kærlighedens
hellige Syn faar Magt inden en Folkekirke,
og der arbejdes efter dette Syn, da bliver der Folkekirker efter
Herrens Vilje. Hvor meget sygt og ondt der er i dem, blive
de dog Former for den hellige, almindelige Kirke. De kunne
vel angribes, men det skal ikke skade dem, kun gavne dem;
de skulle blive til levende Vidnesbyrd, om hvad det var, Herren
mente, da han engang sagde: „Gaar hen og gører alle Folkene
til Disciple.“
Det Sted, hvor dette Arbejde skal gøres og disse Opgaver
søges løste, er naturligvis først og fremmest selve de folkekirke
lige Menigheder Landet over. Men hvis Arbejdet skal ske med
Kraft og med Frugt, er, saavidt jeg forstaar, særlig følgende tre
Punkter at mærke:
1.
E n nærmere S am,menslutning a f de mere bevidste og
afgjorte Kristne,
som bo inden samme Sognegrænser. De sidde
nu gerne altfor langt fra hverandre. De maa komme bedre
sammen, ikke blot altid paany i de hellige Gudstjenester paa
Herrens Dag med Menighedslivets aabne Kilder i Ord og Sakra-
ment, men ogsaa i det personlige Kendskab, hvori de blive mere
eet i indbyrdes Opbyggelse og med fælles Opgaver. Thi den
simple og sande Erkendelse bliver dog i vore Dage mere og
mere levende, at det ikke bare er Præsterne, som have en Ger
ning at gøre til de folkekirkelige Menigheders Opbyggelse — de
vilde' alene heller ikke kunne række langt — men det er hele
den levende og troende Menighed inden Sognet, de være mange
eller faa, som her har sin fælles Opgave. Det er deres fælles Sag
at være med at gennemtrænge det hele Sogn med Evangeliets
Ord og Aand og med Evangeliets Hjælp og barmhjertige Ger
ninger. Men da maa de ogsaa lære hverandre bedre at kende,
for at de kunne holde mere af hverandre og blive hverandre
mere til Opbyggelse og Oplysning paa en ædel og aandelig Maade,
og for at de spredte Kræfter kunne samles sammen til et kraf
tigt fælles Arbejde. Det er dette Maal, de
Menighedsforeninger
ville tjene, som der nu blive flere og flere af hos os med sine
Menighedshuse i Nærheden af Kirkerne.
2.
Fromme, dygtige
og
virlisomme Præster,
som ere skik-