142 / 439
1 3 4
Haab, at saaledes vil det fremdeles ske, at Hedenskabet i Kina,,
paa Madagaskar, i Indien ganske skal overvindes og dette selv
følgelig uden de forkastelige, ydre Midler, forrige Tider brugte,
— alene i Kraft af en indre Nødvendighed, ved Kristi Evange
liums Aandsmagt, som ingen ganske kan unddrage sig.
Betydningen af et Folks ofte kun altfor udvortes Tilslutning
til Kristendommen bliver nu først denne let paaviselige: at
Kristendommen faar Magt i Samfundet og — til en vis Grad
— omdanner Sæder og Skikke. Denne viser sig klarest over
for Samfundets svageste: Kvinder, Børn etc. Men det skønnes
overhovedet gennem hele Folkets Liv, der løftes op i en højere
Sfære. Enhver, der har levet i Hedningeland, og Forfatteren
selv, der har opholdt sig blandt Muhammedanere, føler stærkt
Forskellen og erkender, hvilken Lykke det er at være født i
et kristent Land, trods Kristenhedens Mangler og Forsyndelser.
Dernæst gør Kristendommen ved sin nye Livskraft og sin Paa-
virkning af Samfundslivet Folkene, som den underlægger sig,
skikkede til at være Kulturens Bærere, disse Folk blive „de
levende blandt Folkene paa Jorden“, de, der nærmest naa, hvad
Gud betegnede med „at gøre, sig Jorden underdanig.“
Meget vigtigere er imidlertid Spørgsmaalet: Hvad Betydning
har en Folkekirke for selve det kristne Liv i Tro og Hellig
gørelse? Hovedvægten ligger her paa, at de Kristne befris fol
den Smitte og de Tab ved Tilbagefald til Hedenskab, som den
stadige Berøring med dette andet Steds ofte udsætter Menig
heden for. Kristenlivet understøttes af det hele Samfunds be
slægtede Aand, og Kraft spares til Kampen mod den Ondes mere
aandelige Fristelser, og til Arbejde paa Kristen- og Kirkelivets
stadig udvidede Opgaver,
Og endelig gør Forfatteren opmærksom paa, hvorledes Ordet
og Naademidlerne gennem Folkekirken Aarhundrede efter Aar-
hundrede, Slægt efter Slægt bæres ud, „saa der ikke er nogen
saa. bortgemt i en fjern Krog af Folket, at de skulJe behøve at
savne det evige Livs Lys paa deres Vej“. Heri ser han væ
sentlig Folkekirkens Betydning. „Tænk, hvilken Sky af Guds
Ords Sæd, der saaledes saas over Landet og ind i alle de enkelte
Sjæle.“ Hvorledes vilde Tilstanden være, om dette ikke var
sket, eller om det ophørte at ske?