141 / 439
Københavns Kirkesag
Nr. 9
Den 25de Februar.
1898.
En Folkekirkes Betydning og Opgave.
nder ovenstaaende Overskrift gengiver
„Luthersk K irke -
tidende
“ et Foredrag, som den højt ansete Præst og
Pastoralteolog i Kristiania
Gustav Jensen
har holdt for en
større Kreds af Præster. Det interessante Foredrag indeholder
saa mange Sandheder, der passe ogsaa paa vore Forhold, at vi
nedenfor gengive det i et udførligt Uddrag.
Forfatteren begynder med at omtale den Bekymring, hvor
med mange Kristne se paa en
Folke-
og
Statskirke.
Ogsaa
Sekterne angribe den stedse som en Kirke mod Herrens Vilje,
fordi den rummer talløse Skarer af Navnkristne. Idet de vise
hen til den første Menighed, som deres smaa Samfund af mer
eller mindre bevidst Troende kunne minde om, synes de at mene,
at Folkekirken overhovedet er en Misforstaaelse og følgelig
største Delen af Kirkens Historie et stort Fejlgreb.
Men Jesu egne Ord vise, at de kristne Folk og Folkekir
kerne maa være
efter Herrens
Vilje. Jesus siger udtrykkelig:
„Gaar hen og gører alle Folkene (Folkeslagene) til Disciple, idet
I døbe dem i Faderens, Sønnens og den Helligaands Navn, og
lærer dem at holde alt det, jeg har befalet eder“ (Matt. 28, 19).
Ligesom Gud engang særlig antog sig eet Folk, Israel, antager
han sig ved Evangeliet paa ny Maade alle Folk. Den Form
for menneskeligt Samfundsliv, som et Folk er, viser sig at have
sin særegne Betydning for Guds Riges Husholdning, ligesom
Familien, hvoraf Folket oprinder, har det.
Bragt gennem faa, ringe Mennesker til Hedningernes store
Verden fuldbyrdede Evangeliet Underet: Kristendommens mæg
tige Sejr. Kun hvor Kristendommen var svag, blev den be
grænset til et lille Samfund i Hedningeland. Alle andre Steder
underlagde den sig
hele
Folkets Masse. Og det er Kristnes