143 / 439
1 3 5
„Herren har da villet Folkekirkerne, fordi de ere Udtryk for
Guds almindelige Kærlighed,
hans Kærlighed til alle“.
Sekterne naa kun faa; deres Indflydelse er vekslende, ofte
meget kortvarig. Største Parten af et Folk kunde trods dem
leve i hel Uvidenhed om Jesu Evangelium. Idet de haane Folke
kirken, haane de enten hvad de ikke kende, eller spotte i alt
Fald den, der har arbejdet for dem, og uden hvilken de selv
intet vilde have udrettet.
Herpaa fortsætter Pastor Gustav Jensen saaledes*):
„Der er dog ved denne Omtale af Folkekirkernes Betydning
Ting, som bør tilføjes, idet vi derved særlig tænke paa For
holdene hos os. Det folkekirkelige Samfund hos os lider alle
rede af Mangler, der ikke kan siges at høre nødvendig sammen
med dets Væsen som Folkekirke. For det første har den norske
Folkekirke en streng statskirkelig Form, hvorved den holdes nede
i uværdig Bundethed under Staten og navnlig i sin overordnede
Ledelse næsten ikke har Udtryk for sin ejendommelige Art som
Kirkesamfund. Kongen er øverste Biskop; en Departementchef
staar i Spidsen for dens Styrelse; Stortinget er kirkelig Lov
givningsmyndighed. Der har, som bekendt, hos os været anvendt
megen Kraft paa at søge en Bedring i dette Forhold uden at
sønderrive de Baand mellem Kirke og Stat, som i folkekirkelige
Tider ere naturlige; men det er hidtil ikke blevet til noget. For
det andet se vi, at Folkekirken inden sit Omraade ogsaa om
fatter dem, der ved grundstyrtende falsk Lærdom eller ugudelig
Vandel tydelig vise, at de ikke høre den til og ikke
vil
høre
den til. Her er et meget saart og vanskeligt Punkt, og i hvilken
Retning man end søger Løsningen, tilfredsstilles man ikke helt.
Men sæt endog, at disse Mangler paa hedste Maade vare
rettede, der vilde dog altid ved selve Folkekirkens Væsen som
omfattende Folkets store Mængde, onde og gode, være noget
ængstende, ufuldkomment. Og der vilde altid være Fare for, at
de mange syge og sovende Lemmer, det folkekirkelige Samfund
har at bære, ville drage det hele Kristen- og Kirkeliv nedover
og verdsliggøre det. Vi slutte heraf noget dobbelt. Om vi end
nemlig med Rette dadle Sekterne og de sekteriske Retninger,
*) Den følgende Del af Foredraget gengives fuldstændigt og med For
fatterens egne Ord.