205 / 439
1 9 7
For 25 Aar siden.
For alle, der elske Arbejdet for Kirkesagen, er det ofte ufatte
ligt, hvor vanskeligt det er, ogsaa for mange kirkeligt Sindede, at
se, hvor sto r den kirkelige Nød i København er, og hvor langsom t
man kommei til E ikendelse af Nødvendigheden af en gennem
gribende Bedring af Forholdene. Desto glædeligere er det at blive
opmærksom paa Alænd, som allerede længe, før vore Dages Be
vægelse for K irkesagen tog sin Begyndelse, have set haade K irke
nøden og Vejen til dens Afhjælpning.
I 18
J
3 udkom der hos Boghandler Gad en anonym Piece
under Mrk. A. D., betitlet: „Om P ræ ster og Kirker i København.“
Desværre h ar det ikke væ ret os muligt at faa Oplysning om, hvem
Forfatteren til dette fortræffelige lille Skrift er. Det giver en Over
sigt over Sognene og deres Størrelse og viser derefter ret udførligt,
idet hver Del af Præ stegerningen tag es for sig, at Sognenes Stør
relse er en H indring for Gerningens forsvarlige Udøvelse. Forf.
viser, at i S tedet for Sognepræster med en Sognepræstegerning
blive P ræ sterne p aa den Maade væsenligt M issionærer i en Befolk
ning, der er halv t fremmed for Kirken og bliver det stedse mere.
Og han slutter med ganske kort og bestem t at udtale, at „det er
ikke Regeringen, men Menighedsmedlemmer, der have ledet, hvad
der hidtil er udrettet for K irker i København, derfor er det Menig
hederne, man m aa sæ tte sit Haab til.“
Som man ser er her udtalt de tre store G rundsandheder, der
bære hele A rbejdet for K irkesagen, at
Sagen er M en igh eden s,
at
S o gn efo rh o ld et er n ø d ven d ig t, fo r a t K irk e n s G ern in g kan
h in d re B efo lk n in g en i a t fa ld e hen i F ritæ n k e r i og H edenskab,
og
a t d e rfo r m a a Sogn en e væ re sm a a ,
hvilken sidste Udtalelse
faar saa meget stæ rkere Klang, som det den Gang omtaltes som
noget uhørt, at et enkelt Sogn var naaet op til 28000 Mennesker.
Havde der den Gang væ ret Ørenlyd i Menigheden for saadanne
Røster, v ar K irkesagen den Gang bleven rejst — førend Byens
T ilvækst tog saa mægtig F art, førend det ved G. Brandes frem
kaldte F ritænkeri og Storm løb mod Kristendommen havde bredt
sig over hele Byen — da var meget bleven anderledes og megen
Elendighed, haade kirkelig og almindeligt borgerlig moralsk uncl-
gaaet.
Denne Piece gav R. Volf, nuværende Sognepræst ved Stefans