208 / 439
200
Maade, men ogsaa ved at fremkomme med Forslag til saadanne
Omordninger, som man paa nogen Maade kan overkomme. Gyser
man tilbage for Vanskeligheden ved at
dele de sto re Sogne?
For
fatteren svarer hertil med Rette, at disse Vanskeligheder dog
neppe ere saa uovervindelige, at de kunne retfærdiggøre, at man
tillader en Overbefolkning i Menighederne, som m aa gøre det til
en Umulighed selv for den nidkjæ reste og dygtigste Sjæ lesørger
endogsaa blot tilnærmelsesvis at gjøre Fyldest. Og nu Antallet
af
K irk e b y g n in g e r?
oprigtig talt indse vi ikke, hvorfor ikke S ta
ten, som efter Grundloven skal støtte Folkekirken, kunde hjælpe
Menighederne til flere Kirker. P antserskibe ere jo nødvendige i
denne Verden; men naar man om trent hvert A ar giver 1 Million
til et P antserskib, kunde vi saa ikke ogsaa faa R aad til, om det skulde
være, at give lige saa meget til K irker en Gang for alle! der
kunde bygges
10
—
20
K irker for den Sum! Og saa
P ræ ste r ?
ja,
hvad var det at tale om i det velhavende K jøbenhavn at ansæ tte
til en Begyndelse dobbelt saa mange P ræ ster, som der nu er? Og
hvis er Skylden for, at Katekerne ikke afløses af K apellaner? alle
kjende Manglerne, alle vaande sig under dem, men alle synes at
mangle H andlekraft til at afhjæ lpe dem. E r K irkestyrelsen saa
aldeles afmægtig til at raade Bod paa Manglerne i K irkens udvor
tes Vilkaar,. hvad K irker og P ræ ster ang aaer? Nu vel, saa maa
sandelig Menigheden tage Sagen i sin Haand og derved tillige
søge at drage K irkestyrelsen med sig. Nørrebroes Menighed
har nu givet et sm ukt Exempel; — lad de andre da følge efter!
Hvad give de velhavende K jøhenhavnere til Kirke og P ræ st i
Sammenligning med Landboerne, af hvilke Sogne paa
500—1000
Indbyggere kunne med Lethed underholde baade P ræ st og Kirke
rigeligt!
Vi standse her med Om talen af det fortrinlige lille Skrift og
de Betragtninger, som det kortelig h ar foranlediget os til at gjøre.
N aar vi føre denne Sag frem her i Bladet, er det ikke blot for
M issionsvennernes Skyld i K jøbenhavn, men for hele den levende
Menigheds Skyld. Thi hvert Aar sender hele D anm arks Land
en stor Mængde Mennesker til Kjøbenhavn, haade unge og gamle,
baade rige og fattige — og alle disse ere udsatte for at blive al
deles fremmede for Paavirkning af Kristendommen! Apostlene yn
dede isæ r at prædike i de store S tæder; hvorfor? fordi de indsaa,
at fra dem udgaaer de stæ rkeste Strømninger til hele L andet; thi