198
Kirke og Dr. theol., Anledning til en Artikel i Indre M issionstidende,
hvori der paapeges, hvor stor Nøden, er og med B estem thed hen
vises til, at det bliver
M en igh ed en s
Opgave at afhjæ lpe Nøden.
Artiklen indeholder, skønt 25 Aar gammel, ^saa mange Tanker,
der ere ganske friske den Dag i Dag, og stadig behøve at udtales
paany, saa vi med F o rfatterens Tilladelse aftrykke den nedenfor.
En Boganmeldelse.
»O m P ræ ste r og K ir k e r i K ø b e n h a v n
« af
A
I ) .
København 1873, Gads Forlag, — er en lille udmæ rket velskreven
Bog, som man maa ønske, vil blive læ st af rigtig mange, da den
p aa en klar og kortfattet Maade indtrængende lægger den danske
Menighed en Sag paa H jerte, som man nok før h ar anet Uraad
med, men dog neppe før gjort sig rigtig klar i hele sin uhyre Be
tydning. Vel h ar den indre Mission ved sine Aarsberetninger om
sin V irksomhed i København allerede for flere Aar siden om talt
S a g e n ; men det h ar vist sig, at det er en Sag, som det er svæ rt
at skaffe Ørenlyd for. Sagen er den, at K irkebestyrelsen har for
søm t at forøge Antallet af P ræ ster og K irker i København i F o r
hold til H ovedstadens uhyre T ilvæ kst i Folkemængde. Følgen er
bleven, at Befolkningen er bleven vant til at leve uden at have
videre med P ræ st og Kirke at bestille; og K irkestyrelsen synes
enten at være sm ittet af denne Sløvhed eller at være lammet og
hindret af andre Grunde i at afhjæ lpe Nøden.
For at man ikke skal tro, at et saad an t Nødraab er en Over
drivelse, møder Forfatteren med Talstørrelser, som ere vægtige
nok til at vække alvorlige T ank er hos alvorlige Mennesker. Hver
P ræ st har i Gennemsnit over 8000 Mennesker at være P ræ st for;
og dette store Tal forøges hver Dag. Det m indste Sogn h ar over
14000 Indbyggere, det største (St. Johannes) over 28000 . Man
tænke sig nu 1 Kirke til et saadan t Sogn, 1 Sognepræ st med 1
eller 2 residerende Kapellaner og 1 eller 2 Kateketer, hvilke sidste
ere lønnede med fra 100 Rd. om A aret og altsaa saa godt som
ere udelukkede fra præ stelig Virksomhed, der da ogsaa for en stor
Del vilde gøres umulig derved, at de ere lige saa uselvstændige
som personelle Kapellaner og Kapellaner pro loco. Forfatteren op
lyser endvidere, at ved hver Kirke er der hver Søndag i Gennem