247 / 439
m
Grundbetingelsen for en frugtbar
Distriktsvirksomhed.
A f Sognepræst lic. theol.
H e n r y U s s in g .
II.
G rundbetingelsen for en frugtbar D istriktsvirkomhed er, som
vi h a \e set, at D istriktets Ordning næ rmer sig’ saa meget som
muligt til et Sogns. D ette er
ikke
fyldestgjort ved, at det over
drages D isti iktspræ sten at betjene Beboerne i D istriktet .,for-
saa\ ldt disse selv udtale Ønsket derom ,u men kun hvor det
anerkendes som kirkelig Orden, at han betjener alle D istriktets
Beboere,
forsaavidt de ikke selv udtale Ønsket om noget andet.
Og K irkestyrelsen vil ikke i Længden kunne forsvare at blive
staaende ved en s^adan H alvhedsforanstaltning at godkende
D istriktsarbejdet og sam tidig unddrage det de eneste folkekirke
ligt forsvarlige A rbejdsvilkaar.
Men hvorledes end K irkestyrelsen stiller sig, er der ogsaa
andre Vedkommende,
fra hvis Side D istriktsarbejdet for at lykkes
maa kunne regne paa Imødekommenhed, nem lig Sognekirkens
Embedsmænd. Selv om et Regulativ var fyldestgørende efter
Ordlyden, vil det altid væ sentlig bero paa disse, hvorledes det
bringes til Udførelse. Og selv om paa den anden Side et Regulativ
har store formelle Mangler, ville den gam le K irkes faste P ræ ster
kunne hjæ lpe A rbejdet over de allerfleste Vanskeligheder ved
personlig Imødekommenhed. Derfor beror G rundbetingelsen for
en frugtbar D istriktsvirksomhed ikke paa K irkestyrelsen alene,
men fuldt saa meget p aa Sognekirkens Autoriteter.
Men h er forekommer det mig ogsaa, at D istriktsarbejdet saa
ubetinget h ar R et til a t vente al Støtte. Thi Ansvaret for
Kirkens A rbejde hviler jo under Kæmpesognenes Uoverkomme
lighed med en knugende Vægt paa Sognekirkens faste P ræ ster,
der ere kaldede til H yrdegerningen for alle disse Tusinder og
dog under deres daglige Kamp for at overkomme det mest
mulige altid m aa føle det usigelig nagende, at de ikke naa mere
end en lille Brøkdel af, hvad Kirken skylder. N aar da en
kirkelig V irksomhed træder til for at
lette denne Byrde
og til
byder uden videre at overtage det kirkelige A nsvar for en Del
af Sognet ved at skaffe den en sæ rskilt Kirke og egen P ræ st, saa
at den kan blive anderledes forsvarlig betjent end før, kan det