Previous Page  247 / 439 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 247 / 439 Next Page
Page Background

m

Grundbetingelsen for en frugtbar

Distriktsvirksomhed.

A f Sognepræst lic. theol.

H e n r y U s s in g .

II.

G rundbetingelsen for en frugtbar D istriktsvirkomhed er, som

vi h a \e set, at D istriktets Ordning næ rmer sig’ saa meget som

muligt til et Sogns. D ette er

ikke

fyldestgjort ved, at det over­

drages D isti iktspræ sten at betjene Beboerne i D istriktet .,for-

saa\ ldt disse selv udtale Ønsket derom ,u men kun hvor det

anerkendes som kirkelig Orden, at han betjener alle D istriktets

Beboere,

forsaavidt de ikke selv udtale Ønsket om noget andet.

Og K irkestyrelsen vil ikke i Længden kunne forsvare at blive

staaende ved en s^adan H alvhedsforanstaltning at godkende

D istriktsarbejdet og sam tidig unddrage det de eneste folkekirke­

ligt forsvarlige A rbejdsvilkaar.

Men hvorledes end K irkestyrelsen stiller sig, er der ogsaa

andre Vedkommende,

fra hvis Side D istriktsarbejdet for at lykkes

maa kunne regne paa Imødekommenhed, nem lig Sognekirkens

Embedsmænd. Selv om et Regulativ var fyldestgørende efter

Ordlyden, vil det altid væ sentlig bero paa disse, hvorledes det

bringes til Udførelse. Og selv om paa den anden Side et Regulativ

har store formelle Mangler, ville den gam le K irkes faste P ræ ster

kunne hjæ lpe A rbejdet over de allerfleste Vanskeligheder ved

personlig Imødekommenhed. Derfor beror G rundbetingelsen for

en frugtbar D istriktsvirksomhed ikke paa K irkestyrelsen alene,

men fuldt saa meget p aa Sognekirkens Autoriteter.

Men h er forekommer det mig ogsaa, at D istriktsarbejdet saa

ubetinget h ar R et til a t vente al Støtte. Thi Ansvaret for

Kirkens A rbejde hviler jo under Kæmpesognenes Uoverkomme­

lighed med en knugende Vægt paa Sognekirkens faste P ræ ster,

der ere kaldede til H yrdegerningen for alle disse Tusinder og

dog under deres daglige Kamp for at overkomme det mest

mulige altid m aa føle det usigelig nagende, at de ikke naa mere

end en lille Brøkdel af, hvad Kirken skylder. N aar da en

kirkelig V irksomhed træder til for at

lette denne Byrde

og til­

byder uden videre at overtage det kirkelige A nsvar for en Del

af Sognet ved at skaffe den en sæ rskilt Kirke og egen P ræ st, saa

at den kan blive anderledes forsvarlig betjent end før, kan det