248 / 439
2 4 0
vel ikke godt tæ nkes andet, end at P ræ ster, som have H jerte
og Samvittighed for deres Gerning, m aa modtage H jæ lpen med
Glæde og Tak.
Ja, men — vil m aaske nogen sige — a t væ re beskikket til
Sognets P ræ st betyder dog at have overtaget et bestem t Ansvar
for hele dette Sogn, og kan det da ikke netop væ re en
S a m -
v ittigh ed s-B etæ iik eligh ed
at overlade en Del af Sognet til and re?
U tvivlsom t,
h v is
man er P ræ st for et Sogn, der kan overkommes.
Men hvis man staar i en Gerning, hvor man hver Dag kan føle
den absolute Umulighed af at overkomme A rbejdet, hvis man
gaar som P ræ stern e i Kæmpesognene her inde, A ar ud og Aar
ind som en fremmed i „ sit“ Sogn og, overlæ sset af det næ rmeste,
ikke kan tænke paa at naa frem imod Maalet, da maa det lige
omvendt blive en Sam vittighedssag at gøre alt for at faa det
Arbejde, man ikke kan naa, udført af andre.
Men — lyder en anden Indvending — der kan dog blive
en kirkelig
K o n k u rren ce
imellem P ræ stern e — selvfølgelig ikke
blot i den Betydning, at de kappes om a t gøre deres Gerning
saa godt som muligt, thi det er jo ikke af det onde, men saa-
ledes, at de samme P ræ ster kappes om at vinde de samme
M ennesker; og det vilde dog væ re ulideligt! Men dette er en
stor M isforstaaelse. Som Forholdene ere nu, er der desvæ rre
noget af dette, fordi P ræ stern e i København ikke have hver sin
A rbejdsm ark. Men n aar D istriktsdelingen gennem føres,
u d e
lukkes
netop en saadan Konkurrence, idet hver P ræ st faar sit
Omraade at virke for.
Ja, men Sognekirkens P ræ ster have dog hidtil arb ejdet ogsaa
for denne Del af Sognet, og selv om det er den store Mængde,
de ikke kunde n aa eller have draget, er der dog sikkert
nogle,
som det er sket med; og bliver der saa ikke alligevel Konkur
rence om dem ? Nej, ingenlunde, thi dem er der ingen, der
tæ nker p aa at tage fra dem. Aandelig F rihed til at vælge
sin P ræ st har faaet saadan Borgerret i vor Kirke, at ingen har
i Sinde at afskaffe den. Enhver i D istriktet, som virkelig er
tra a d t i noget aandeligt Forhold til Sognekirken, ja enhver, som
udtaler Ønsket om at vedblive at søge den, skal have fuld
F rihed til
ikke
at regnes ind under D istriktet. Men alle de
mange, som de gamle P ræ ster ikke kende, og intet have været