288 / 439
2 5 2
at der blev indviet to nye Kirkelokaler, Sognekirken ved Rolig
hedsvej (St. Thomas’ Kirke) ogSt. Marias Kirkesal paa Vesterbro-
gade. Endnu en tredje Kirke blev fuldført, i Sundby, saa den
ved Aarets Slutning stod færdig til Indvielse. Og det er at
haabe, at Forhandlingerne om Udskillelse af et Sogn dertil kunne
føres lykkeligt til Ende med det første, saa at ogsaa denne Kirke
snart kan indvies og tages i Brug.
Der blev i Aarets Løb nedlagt Grundstenen til 3 nye Kirker,
nemlig Præsternes Kirke i Dybbølsgade, Brorsons-Kirken ved
Nordvestvej og St. Andreas’ Kirke ved Gothersgade. Og yder
ligere kan tilføjes, at man fik Tegningerne færdige til 5 andre
Kirker, hvis Opførelse forhaabentlig kan paabegyndes i dette Aar.
Fremdeles er der erhvervet 6 nye Kirkegrunde. Fire af disse
har man købt, nemlig en Ared Nordvestvej (Brorsonskirken), to
paa Vesterbro, nemlig i Saxogade og paa Vesterbros Torv, og
kort før Jul „Sortedamslund“ Aæd Ryesgade; de to andre ere
skænkede af to Grundejere. Tidligt paa Aaret erholdt den
frederiksbergske Komité som GaAre en Grund paa. BergersAæj,
c. 3000 □ Alen stor, og senere paa Aaret modtog Kirkefondet
en lige saa stor Grund paa Østerbro (ved Kalkbrænderivej), hvis
Værdi er ansat til mindst 20 Kr. pr. □ Alen. Erlwervelsen af
de nødAændige Grunde er en af de store Vanskeligheder. Thi
idet de mange nye Kvarterer ere byggede, uden at man har
udlagt eller sikret sig nogen Plads til Kirker, er det mange
Steder næsten umuligt at finde en passende Kirkegrund. Og
saa er Grundværdien tilmed steget saaledes, at det ogsaa synes
uoverkommeligt at købe disse dyre Grunde. Kirkefondet har
derfor betragtet det som en Hovedopgave nu ved Arbejdets
Begyndelse at søge at erhverve de fornødne Byggegrunde i alle
de Bydele, hvor Kirker behøvus, hvilket dog endnu kun er
lykkedes de OAænnævnte 6 Steder. Men desuden har man ogsaa
begyndt at hemænde sin Opmærksomhed paa Byens Yderkanter,
hvor Bebyggelsen endnu kun er i sin Begyndelse. Det Anlde
A-ære ønskeligt, om man her i Tide kunde erlwerAre de nødven
dige Kirkegrunde. Imidlertid bliArer OpgaAæn saaledes OAærmaade
stor. Og man forstaar da, at ligesom Kirkefondet har modtaget
den OAænnævnte Gave med stor Glæde, saaledes nærer man et
levende Ønske om, at hvad saaledes er smukt begyndt, maa
finde Efterligning, og at Grundejere flere Steder maatte findes