294 / 439
2 5 8
nu, at der er i det Sogn?“ Jeg svarer: „Omtrent
7(),000y
snarere flere end færre, thi allerede i 1895 var der 63,630.“
Atter bliver man overrasket, men jeg har lagt Mærke til, at
den sidste [Overraskelse almindelig ikke er saa stor som den
første, ganske ligefrem af den Grund, at de fleste ikke have
nogen klar [Forstaaelse af, hvad 70,000 (eller lad os for Sammen
ligningens Skyld blive ved 63,000) Mennesker vil sige. Jeg
tilføjer derfor gerne: „Det vil sige, omtrent lige saa mange som
hele Lollands Indbyggerantal, eller som alle Fyens Købstæder,
eller som alle Sjællands Købstæder“ ; men mest overrasker det
almindelig, naar jeg tilføjer: „Det vil sige, Vs* af Danmarks Ind
byggere; ligesom man regner, at hvert 4de Menneske er en
Kineser, saaledes kan man ogsaa regne, at hver 34te Dansker
er af St. Matthæus’ Sogn. — Her have vi en anskuelig Maalestok
for Tallet. Men lad os nu tillige huske paa, at disse 70,000
ere ikke blot Tal eller Numre, men Mennesker, — saa faar
Tallet igen et andet Udseende for dig. Tænk dig, at du staar
i en af vore Gader med dens mange tætbefolkede Huse, især
en Aftenstund, naar Vrimlen paa Gaden er tagen af og ikke
drager Opmærksomheden til sig; naar du da ser op ad disse
Huse med deres mange Lejligheder bag de forskellige oplyste
Vinduer, da er det jo forunderligt at tænke paa, hvor mange
forskellige Liv der leves derindenfor. I den ene Lejlighed hersker
der Velstand, i den anden er den bitre Nød til Huse. I den
ene Lejlighed er der Glæde, i den anden, maaske lige Aæd Siden
af, er der dyb Sorg. 1 den ene Lejlighed fødes et Barn til
Verden, i den anden strider et Menneske den sidste Strid. Tænk
dig de 70,000 fordelte i Familier, hver gennemsnitlig bestaaende
af Mand, Hustru og 2 Børn; det giver 17500 Familier. Men
nu er det jo ikke blot Lejligheder med Familier, men Enkelt
mennesker, hver med sin Sorg. sin Glæde, sin Fristelse, sin
Længsel, sin Sjæl, — alle forskellige, men dog fælles i det ene,
at hver af dem trænger til Gud Herren. Og saa have vi, Gud
være lovet, en Herre, som tænker paa hver en af dem og vil
have ham [i sit Bige. Men saa skal der ogsaa bringes dem
Budskab derom. Og vi bringe Budskabet i Kirken til dem, der
komme der. Men de mange andre, de, som ikke kunne komme
der, fordi de ere gamle og syge, — og de, som nok kunde
komme, men dog ikke komme? Jeg siger atter: det er Men