Previous Page  299 / 439 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 299 / 439 Next Page
Page Background

26 * 3

thæus’ Kirke og endelig Præsternes Kirke. — Naar jeg hidti

ikke har nævnet St. Marias Kirkesal, er det, fordi denne ikke

er bestemt til at blive Sognekirke, men blot til at forberede

Opførelsen af Kirkerne i Istedgade og paa Vesterbros Torv ved

at samle Menighedskredse, som kunne virke for og siden faa

Hjemsted i disse Kirker, hvorefter det saa er Meningen, at St.

Marias Kirkesal skulde ophøre som Kirkelokale og blive et Slags

Menighedshus for Vesterbro.

De ville af det her udviklede se, at

et mægtigt Arbejde

er

i Gang, og at man fra forskellige Sider mødes om at komme

Vesterbro, som ikke kan hjælpe sig selv, til Hjælp, — og at

lykkes det at gennemføre denne Plan, saa vil derved det hidtil

saa kirkefattige Vesterbro have faaet en god kirkelig Udstyring.

De ville tillige se, at hvad der paatænkes, er

ikke hvad der

almindelig forslaas ved Smaakirker.

De ville vel blive mindre

end man almindelig hyggede tidligere, dog ikke saa smaa endda;

og er det saa, at vi i de store Kirker fornemme: her er løftende

at være! have vi saa ikke ogsaa fornummet, at der netop i de

mindre Kirker kan være noget, der stemmer Sjælen til et! her

er godt at være! De ville vel blive tarveligere end de ældre

Kirker, men derfor dog ikke tarvelige Kirker, ikke Jernkirker

o. lign., tværtimod haaber man, at det skal blive virkelig stil­

fulde Bygninger, fraregnet Gethsemanekirken, som man dog ogsaa

tænker at forskønne. De ville vel for en Del komme til at ligge

ikke frit, men i Gadelinjen, dog dette kan ogsaa gøres kønt,

blandt andet ville de, som have været i Rom, vide, at flere af

-dens prægtigste Kirker ligge i Gadelinjen. Og fremfor alt skulle

vi jo huske paa, at det her gælder noget vigtigere end blot

Skønhedshensyn. Men endelig ville de se, at her er Tale om

en Sag, som kræver store Midler, store Bidrag, store Ofre.

Derfor, naar her tales om Kirkesagens Stilling i Øjeblikket, saa

skal her ogsaa tales om

Kirkesagens Stilling i dig.

Der er som bekendt noget, som hedder Egoisme, Egenkær­

lighed, og som har sit klassiske Udtryk i Kains Ord: Mon jeg

være min Broders Vogter? Dertil kende \ i alle, men vi e

■ogsaa, at det er noget, vi hør bekæmpe, isæi hos os sel \ . Mt n

Egoismen vil gerne tage en kristelig Forklædning paa; saa siger

‘den: Jeg har nok med at tænke paa min egen Sjæls Salig

Ja, der kan være Tider i vort Liv, hvori dette alene optager