2 5 9
nesker, men Mennesker midt i en stor By med dens ejendomme
lige Forhold og Adspredelser. Og hvad det vil sige, forstaa
især de iblandt om, som have tilbragt en Del af deres Liv paa
Landet og siden ere komne til at bo herinde. Derude mødte
der os i Naturen atter og atter det, som saa umiddelbart hen
ledede vor Tanke paa Skaberen og Opholderen: Jorden, Markerne,
Skoven, Havet der bagved, Himlen derover. Herinde se vi næppe
det, for hvad der er Menneskers Værk, — se næppe Jorden for
Asfalt eller" tilhugne Brosten, se næppe Himlen for de taarnhøje
Huse, næppe Maanen og Stjernerne for Gadebelysningen. Og
naar saa et Menneske gribes af et Herrens Ord, - - ja, derude
paa Landet kan ban næsten ikke faa Lov til at slippe det igen;
men herinde i al den Travlhed og Forstyrrelse, her kan ban
næsten ikke faa Lov til at bolde det fast. og være i Stilhed
med sin Gud og Herre. Det er 70,000 Mennesker, — hvor er
der ikke mange Opgaver, Pligter for Præsten
Ja, men
hvor er det muligt, at Præsterne kunne overkomme
Gerningen iblandt disse mange?
Der er et Svar, og det et
uhyre sørgeligt: det kan kun gaa under de nuværende Forhold,
fordi Befolkningen er bleven afvænnet med at stille de Krav til
Præsterne, som de ellers stille til dem Landet over, hvor der
er noget Kristenliv, — vilde de stille tilsvarende Krav til os
om præstelig Betjening herinde, da vilde vi Præster snart være
slaaede ihjel af Overanstrengelse; det kan være svært nok for
os at holde ud under de Krav, som stilles til os. -leg tænke
saa ofte paa, at da jeg tiltraadte mit Lmbede her, da tuide jeg
ikke tilbringe den første Nat uden at have mit Beiettelsestøj i
Orden; jeg var saa godt som vis paa, at jeg vilde blive kaldt
ud til en eller anden døende. Det vilde jo ogsaa være meget
naturligt i et Sogn, hvor der aarlig dør 5—600 Mennesker over
15 Aar. Men snart erfarede jeg, hvorledes her Menneske dør
efter Menneske, uden at Præsten ved noget derom, føi han faar
Dødsattesten. Og dette er jo kun en enkelt Del af Gerningen.
Men Sagen har en endnu alvorligere Side:
den nuværende
Tilstand fremhjælper ligefrem, al Befolkningen fjernes frat
Præsterne
og hvad de tilstræbe, idet vi Præster, og navnlig
Sognepræsten, jiaa hvem det overvældende administrative Ai-
hejde er lagt, ere stillede saaledes, at det næsten kun ei ved
Ordets Forkyndelse, at vi kunne drage til (altsaa væsentlig kun