Previous Page  295 / 439 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 295 / 439 Next Page
Page Background

2 5 9

nesker, men Mennesker midt i en stor By med dens ejendomme­

lige Forhold og Adspredelser. Og hvad det vil sige, forstaa

især de iblandt om, som have tilbragt en Del af deres Liv paa

Landet og siden ere komne til at bo herinde. Derude mødte

der os i Naturen atter og atter det, som saa umiddelbart hen­

ledede vor Tanke paa Skaberen og Opholderen: Jorden, Markerne,

Skoven, Havet der bagved, Himlen derover. Herinde se vi næppe

det, for hvad der er Menneskers Værk, — se næppe Jorden for

Asfalt eller" tilhugne Brosten, se næppe Himlen for de taarnhøje

Huse, næppe Maanen og Stjernerne for Gadebelysningen. Og

naar saa et Menneske gribes af et Herrens Ord, - - ja, derude

paa Landet kan ban næsten ikke faa Lov til at slippe det igen;

men herinde i al den Travlhed og Forstyrrelse, her kan ban

næsten ikke faa Lov til at bolde det fast. og være i Stilhed

med sin Gud og Herre. Det er 70,000 Mennesker, — hvor er

der ikke mange Opgaver, Pligter for Præsten

Ja, men

hvor er det muligt, at Præsterne kunne overkomme

Gerningen iblandt disse mange?

Der er et Svar, og det et

uhyre sørgeligt: det kan kun gaa under de nuværende Forhold,

fordi Befolkningen er bleven afvænnet med at stille de Krav til

Præsterne, som de ellers stille til dem Landet over, hvor der

er noget Kristenliv, — vilde de stille tilsvarende Krav til os

om præstelig Betjening herinde, da vilde vi Præster snart være

slaaede ihjel af Overanstrengelse; det kan være svært nok for

os at holde ud under de Krav, som stilles til os. -leg tænke

saa ofte paa, at da jeg tiltraadte mit Lmbede her, da tuide jeg

ikke tilbringe den første Nat uden at have mit Beiettelsestøj i

Orden; jeg var saa godt som vis paa, at jeg vilde blive kaldt

ud til en eller anden døende. Det vilde jo ogsaa være meget

naturligt i et Sogn, hvor der aarlig dør 5—600 Mennesker over

15 Aar. Men snart erfarede jeg, hvorledes her Menneske dør

efter Menneske, uden at Præsten ved noget derom, føi han faar

Dødsattesten. Og dette er jo kun en enkelt Del af Gerningen.

Men Sagen har en endnu alvorligere Side:

den nuværende

Tilstand fremhjælper ligefrem, al Befolkningen fjernes frat

Præsterne

og hvad de tilstræbe, idet vi Præster, og navnlig

Sognepræsten, jiaa hvem det overvældende administrative Ai-

hejde er lagt, ere stillede saaledes, at det næsten kun ei ved

Ordets Forkyndelse, at vi kunne drage til (altsaa væsentlig kun