Previous Page  297 / 439 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 297 / 439 Next Page
Page Background

2 6 1

naar vi Præster kunne komme og tale med dem, og vi kunne

komme vidt med dem ved lidt venlig Imødekommen. Naar jeg

gaar bort fra Husbesøg bos Smaafolk, er det gennemgaaende

med en dobbelt Følelse: dels Glæde over den Venlighed, som

har mødt mig, men dels tillige Bedrøvelse over, at min saa

stærkt optagne Tid forhindrer mig i at benytte disse gode Lej­

ligheder saa meget, som jeg gerne vilde. Thi^ Pietet er jo endnu

ikke Kristendom; men den giver godt Haab om, hvad der kan

udrettes, naar Forholdene blive bedre.

Hvad er der n u gjort, og hvad kan der gøres

for at faa

bedre Tilstande? Først det første, thi vi svæve jo ikke i Luften,

men staa paa historiske Forudsætninger. Da jeg var udnævnt

til Præst for St. Matthæus’ Sogn, maatte jeg straks forstaa, at

en Hovedopgave for mig var at arbejde for Sognets Deling.

Sagen har imidlertid sine ganske særlige Vanskeligheder i St.

Matthæus’ Sogn, blandt andet den, at Befolkningen dér er for­

delt saaledes, at der vel er enkelte velhavende Dele, men at

Hoveddelen af Sognet, og det navnlig den tættest befolkede, er

saa daarlig stillet i pekuniær Henseende, at det loreløbig synes

umuligt, at den selv skulde kunne bære de Byrder, som følge

med en Udskilning i selvstændige Sogne. Foreløbig tog Rege­

ringen Sagen i sin Haand ved at nedsætte den store Kommisson

for at fremme Sagen ad Lovgivningens Vej; foreløbig maatte

jeg altsaa vente og nøjedes med at udvirke Tilladelse til paa

egen Bekostning at antage en ordineret Medhjælper, hvorved

Sognet fik en Præst mere. Vi kende alle, hvorledes Kommis­

sionens dygtige Arbejde strandede. — Men saa, da alt syntes

at glippe, rykkede de frivillige frem: i første Række „Udvalget

for Kirkesagens Fremme“ og siden „Københavns Kirkefond ,

Udvalget tilbød at opføre en Hjælpekirke og lønne en Præst

derved. Vi enedes

0111

, at den mest kirke-tiltrængende Del af

Sognet maatte være Egnen ned mod den gamle Jernbanevold.

Her byggedes saa

Qethsemanekirken,

en tarvelig og mindre

Kirke, dog større og bedre bygget end Udvalgets tidligere op­

førte Kirke; til den henlagdes et Distrikt paa c. 10,000 Men­

nesker; ved den ansattes først en, saa to Præster, dei lønnes

af Kirkefondet. I det sidste Aar have dens Præster indsamlet

til en Kirkeklokke og til at faa Kirkebygningen forbedret, saa den

maaske kan blive Sognekirke med Tiden; en Hovedvanskelighed