297 / 439
2 6 1
naar vi Præster kunne komme og tale med dem, og vi kunne
komme vidt med dem ved lidt venlig Imødekommen. Naar jeg
gaar bort fra Husbesøg bos Smaafolk, er det gennemgaaende
med en dobbelt Følelse: dels Glæde over den Venlighed, som
har mødt mig, men dels tillige Bedrøvelse over, at min saa
stærkt optagne Tid forhindrer mig i at benytte disse gode Lej
ligheder saa meget, som jeg gerne vilde. Thi^ Pietet er jo endnu
ikke Kristendom; men den giver godt Haab om, hvad der kan
udrettes, naar Forholdene blive bedre.
Hvad er der n u gjort, og hvad kan der gøres
for at faa
bedre Tilstande? Først det første, thi vi svæve jo ikke i Luften,
men staa paa historiske Forudsætninger. Da jeg var udnævnt
til Præst for St. Matthæus’ Sogn, maatte jeg straks forstaa, at
en Hovedopgave for mig var at arbejde for Sognets Deling.
Sagen har imidlertid sine ganske særlige Vanskeligheder i St.
Matthæus’ Sogn, blandt andet den, at Befolkningen dér er for
delt saaledes, at der vel er enkelte velhavende Dele, men at
Hoveddelen af Sognet, og det navnlig den tættest befolkede, er
saa daarlig stillet i pekuniær Henseende, at det loreløbig synes
umuligt, at den selv skulde kunne bære de Byrder, som følge
med en Udskilning i selvstændige Sogne. Foreløbig tog Rege
ringen Sagen i sin Haand ved at nedsætte den store Kommisson
for at fremme Sagen ad Lovgivningens Vej; foreløbig maatte
jeg altsaa vente og nøjedes med at udvirke Tilladelse til paa
egen Bekostning at antage en ordineret Medhjælper, hvorved
Sognet fik en Præst mere. Vi kende alle, hvorledes Kommis
sionens dygtige Arbejde strandede. — Men saa, da alt syntes
at glippe, rykkede de frivillige frem: i første Række „Udvalget
for Kirkesagens Fremme“ og siden „Københavns Kirkefond ,
Udvalget tilbød at opføre en Hjælpekirke og lønne en Præst
derved. Vi enedes
0111
, at den mest kirke-tiltrængende Del af
Sognet maatte være Egnen ned mod den gamle Jernbanevold.
Her byggedes saa
Qethsemanekirken,
en tarvelig og mindre
Kirke, dog større og bedre bygget end Udvalgets tidligere op
førte Kirke; til den henlagdes et Distrikt paa c. 10,000 Men
nesker; ved den ansattes først en, saa to Præster, dei lønnes
af Kirkefondet. I det sidste Aar have dens Præster indsamlet
til en Kirkeklokke og til at faa Kirkebygningen forbedret, saa den
maaske kan blive Sognekirke med Tiden; en Hovedvanskelighed