300 / 439
2 6 4
os helt., og bør det. Men dog, kunne vi ret tænke paa vor egen
Sjæls Salighed uden ogsaa at tænke paa. de andre? De høre
jo ogsaa til i det Kærligheds-Rige, vi gerne vilde tilhøre.
Naar vi da ere enige om, at der bør gøres noget, — saa ér
den daarligste Vej jo den: blot at kritisere, hvad der gøres, og
intet gøre selv. Imidlertid kan der jo være forskellige Meninger
om en Sag; og lad os da høre nogle af de Indvendinger, der
fremføres. Der spørges saaledes: „
Havde det nu ikke været
bedre blot at ansætte flere Præster
?“
Ja, dette er selvfølgelig
ogsaa en Sag, og den er ogsaa fremmet saaledes, at der nu i
St. Matthæus’ Sogn er 5 Præster flere, end da jeg kom for 10
Aar siden. Men saa maa der ogsaa Kirker som Centrer for
Ordets Forkyndelse og for Menighedens Samling; ikke mindst
for dette sidste, thi selve Oprettelsen af en Kirke har en
menighedssamlende Virkning paa mange, som hidtil ikke kom.
Atter spørges der: „
Havde det da ikke været bedre kun at tænke
paa Opførelsen a f een Kirke adGangen?“
Ja, dette er den
naturlige Vej under normale Forhold, at naar et Sogn er blevet
for stort, saa deler man det i to;men til at blive staaende der
ved, ere vi komne for langt ud i det anormale, idet St. Mat
thæus’ Sogn er blevet saa, stort, at selv om vi delte det i to
eller tre Sogne, saa staa vi fremdeles ved Sogne paa c. 25,000
Mennesker hvert, altsaa saadanne Sogne, som det almindelig
indrømmes om, at de bør deles paany; hellere maa vi derfor
tage hele Sagen op straks i Sammenhæng. Og hertil kommer
endnu et saare vigtigt Punkt: vi staa ikke helt paa bar Grund,
helt flåt overfor hvilken Vej vi ville gaa; men vi staa med et
anormalt stort Sogn, hvis Deling vi ikke alene kunne magte;
fra deres Side, som synes nærmest til at hjælpe, gaar Svaret
væsentlig ud paa: vi kunne ikke! Men saa møder der os fra
forskellige Sider Tilbud om: vi ville hjælpe eder med dette og
med dette! ¡Have vi saa Lov til at sige: nej, Tak? Jeg synes
det ikke. Hermed skal naturligvis ikke være sagt, at vi skulde
være nødte til at tage imod alle de Forslag, som kunne stilles,
at f. Eks. Kirkefondets Plan skal blive fulgt i et og alt. Det
vilde, som før bemærket, endnu være for tidligt at udtale mig
om det. Der er adskillige Hensyn, som en Folkekirkes Styrelse
maa tage, og som vi maa være glade ved, at den tager, selv
om mere udenforstaaende ikke forstaa det straks. Ogsaa jeg