303 / 439
2 6 7
F ø rst i *A aret 1861 fik København sin næ ste Kirke, Johannes
K irken, hvorefter fulgte 7 andre: Stefans-K irken, Hellig-Kors-
Kirken, Jakobs-, Sions-, Povls-, F rederiks- (eller Marmorkirken)
-og M attæus-K irken. Den sidste af disse var Sionskirken, som
blev indviet i A aret 1896. A ltsaa er der i 36 Aar opført
8 nye Sogne-K irker i København. Og til disse vil forhaabentlig
endnu i A ar komme „P ræ sternes K irke“ yderst paa V esterbro,
d er kan væ re færdig til E fteraaret, og i 1900 A ndreaskirken og
ventelig ogsaa B rorsonskirken paa Nørrebro. Saaledes vil der
i Løbet af 40 A ar her i København være opført elleve nye
Sognekirker. Desuden er der tilvejebragt de 4 D istrik tsk irker:
N asaretkirken, Getsemanekirken, K apernaum skirken og Betlehems-
kirken sam t Marias K irkesal. H ertil kommer saa endnu de nye
Kirker, som i samme T idsrum ere opførte paa F rederiksberg og
i Sundby, og som i V irkeligheden høre med til København; men
om disse h a r jeg i Aften ikke lid til at tale.
Dersom nogen i 1861, da Johanneskirken blev indviet, havde
sagt: inden 40 A ar ere gaaede, skal der i København være op
ført mere end dobbelt saa mange nye K irker, som i alle de fore-
gaaende 336 Aar. vilde han sikkert være hleven b etrag tet som
den vildeste F an tast, med hvem ingen fornuftig Forhandling var
mulig. Og dog er dette sket. Vi tør vel sige: „det er sket fra
Herren, og det er underligt for vore Øjne!
Men der er ogsaa en anden mærkelig Forskel mellem K ir
kernes Opførelse fordum og i vore Dage. Alle de K irker, som
bleve byggede i S tatsk irken s Dage, bleve opførte paa
Kongens
(Statsmagtens) Initiativ, efter kongelig Befaling. Deifoi hedder
det ogsaa altid, at K ristian 4, F rederik 4 o. s. a . bxggcdc den
og den K irke. Derimod ere alle de Kirker, som ere byggede
siden 1849, opførte efter
p r i v a t
Initiativ. Og denne Forskel er
ikke fremkommen ifølge Lov eller i K raft af en Oveivejelse,
men den er kommen ganske af sig selv : man saa, at der var
Trang til en K irke; en Kreds af gode Mænd traadte sammen,
udstedte Opfordring til at yde Bidrag, og saa blev Kirken bygget,
i Reglen ganske v ist ogsaa ved Bidrag fra S tat og Kommune,
men overvejende dog Ared frivillige Bidi ag. Ogsaa de an le
Kirker, som ikke ere bievne rejste netop ad denne Vej, skyldes
det private Initiativ. Saaledes F rederikskiiken, dei skyldes er
enkelt Mand, T ietgen, som i A aret 1894 fuldførte denne K ir e,