308 / 439
2 7 2
hjulpen, for at Folkekirken kan bestaa
og
udrette, livad den er
bestemt til, saa længe indtil Gud gør det klart, at nu er dens
Tid omme.
Dersom nu den københavnske Kirkesag kunde lignes med
en Sten, som man skal løfte med ét Tag, var man maaske
nødt til at ladeden ligge. Men jeg vilde ligne den med en Vold,
som man vel ikke kan flytte paa én Gang, men naar man tager
den for Stykke for Stykke og tager fat fra flere Sider, saa kan
det tilsidst lykkes at faa den ryddet, saa at „det store Bjærg
jævnes til en Slette . Og saaledes maa man gøre i Kirkesagen.
Den skal ikke føres igennem saaledes, at alt kommer i Orden
paa én Gang.
Nej, vi maa stræbe at bruge de Kræfter, som
staa til Menighedens Raadighed. og arbejde med dem saa godt
og trolig, som
vi
kan det, for at tjene Herren dermed; da tør
vi ogsaa haabe og bede, at Gud vil lægge sin Velsignelse dertil.
Der er et latinsk Ord, der siger: „Den, som ikke vil, hvad
han kan, fordi ban ikke kan, hvad han vil, han vil ingen Ting.“
Dette gælder i alle Forhold, ogsaa i Kirkesagen; vil man ikke
nøjes med mindre end det hele og det fuldkomne straks og paa
én Gang, saa opgiver man
det
hele ogfaar aldrig noget udrett
Nej, vel skal man holde sig Maalet i hele dejts Omfang klart
foi Øje, ellers kan man ikke stille Enkelthederne paa den rette
Plads; men saa skal man være glad ved at bruge de Kræfter,
man har, bruge dem med Troskab og i Tro dér hvor, og saa
ledes som Adgangen aabnes. Dette er Grundtanken i det køben
havnske Kirkefonds Arbejde. Det er i Grunden en Fortsættelse
af det frivillige Kirkearbejde, der begyndte med Johannes-Kirkens
Opførelse, men med den Forskel, at det tidligere Arbejde for
at skaffe Kirker til Veje mere havde Tilfældighedens Præg; det
sattes i Værk saa af denne, saa af hin Komité eller Enkelt
mand uden nogen omfattende Plan; Kirkefondet derimod fort
sætter sit Arbejde fra Aar til Aar, saavidt muligt efter en sam
menhængende Plan.
Kirkefondet har i Hovedsagen taget sin Opgave og Virksom
hed i Arv efterdet saakaldte „Udvalg for Kirkesagens Fremme“,
en Kreds af 7Lægmænd, der i 1890 traadte sammen for ved
Indsamling af frivillige Bidrag at arbejde paa en Forbedring af
de kirkelige Forhold i København. Dette „Udvalg“ gik i 1896 over
til „Kirkefondet“, der ledes af en Bestyrelse paa omtr. 40 Mænd,