Previous Page  308 / 439 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 308 / 439 Next Page
Page Background

2 7 2

hjulpen, for at Folkekirken kan bestaa

og

udrette, livad den er

bestemt til, saa længe indtil Gud gør det klart, at nu er dens

Tid omme.

Dersom nu den københavnske Kirkesag kunde lignes med

en Sten, som man skal løfte med ét Tag, var man maaske

nødt til at ladeden ligge. Men jeg vilde ligne den med en Vold,

som man vel ikke kan flytte paa én Gang, men naar man tager

den for Stykke for Stykke og tager fat fra flere Sider, saa kan

det tilsidst lykkes at faa den ryddet, saa at „det store Bjærg

jævnes til en Slette . Og saaledes maa man gøre i Kirkesagen.

Den skal ikke føres igennem saaledes, at alt kommer i Orden

paa én Gang.

Nej, vi maa stræbe at bruge de Kræfter, som

staa til Menighedens Raadighed. og arbejde med dem saa godt

og trolig, som

vi

kan det, for at tjene Herren dermed; da tør

vi ogsaa haabe og bede, at Gud vil lægge sin Velsignelse dertil.

Der er et latinsk Ord, der siger: „Den, som ikke vil, hvad

han kan, fordi ban ikke kan, hvad han vil, han vil ingen Ting.“

Dette gælder i alle Forhold, ogsaa i Kirkesagen; vil man ikke

nøjes med mindre end det hele og det fuldkomne straks og paa

én Gang, saa opgiver man

det

hele ogfaar aldrig noget udrett

Nej, vel skal man holde sig Maalet i hele dejts Omfang klart

foi Øje, ellers kan man ikke stille Enkelthederne paa den rette

Plads; men saa skal man være glad ved at bruge de Kræfter,

man har, bruge dem med Troskab og i Tro dér hvor, og saa­

ledes som Adgangen aabnes. Dette er Grundtanken i det køben­

havnske Kirkefonds Arbejde. Det er i Grunden en Fortsættelse

af det frivillige Kirkearbejde, der begyndte med Johannes-Kirkens

Opførelse, men med den Forskel, at det tidligere Arbejde for

at skaffe Kirker til Veje mere havde Tilfældighedens Præg; det

sattes i Værk saa af denne, saa af hin Komité eller Enkelt­

mand uden nogen omfattende Plan; Kirkefondet derimod fort­

sætter sit Arbejde fra Aar til Aar, saavidt muligt efter en sam­

menhængende Plan.

Kirkefondet har i Hovedsagen taget sin Opgave og Virksom­

hed i Arv efterdet saakaldte „Udvalg for Kirkesagens Fremme“,

en Kreds af 7Lægmænd, der i 1890 traadte sammen for ved

Indsamling af frivillige Bidrag at arbejde paa en Forbedring af

de kirkelige Forhold i København. Dette „Udvalg“ gik i 1896 over

til „Kirkefondet“, der ledes af en Bestyrelse paa omtr. 40 Mænd,