KøbenhavnsKirkesag

Præster og Lægfolk fra alle Landets Egne, med Sjællands Biskop

som født Formand. Dets Formaal er at støtte Folkekirken i

dens Arbejde for Guds Riges Fremme ved at fremme Delingen

af de uoverkommelig store Sogne og ved indtil videre i disse

at søge ansat Hjælpepræster for mindre Distrikter paa omtrent

5000 Mennesker. Fremdeles at støtte Opførelsen af nye Sogne

kirker og, indtil den kan ske, at tilvejebringe midlertidige Lo

kaler, hvor en Præst, som helt eller delvis lønnes af Kirkefondet,

kan sættes i Arbejde for at samle en Menighed.

Hensigten med Oprettelsen af saadanne Distrikter er denne,

at der ved det Arbejde, som gøres der, skal samles en Menig

hed, der kunde vokse op til at skaffe sig en særlig Sognekirke,,

til hvilken der da skulde udskilles et særligt Sogn. Og at dette

kan lykkes, derom have vi et glædeligt Vidnesbyrd i den først

opførte Distriktskirke, Nasaretkirken i Ryesgade. Den blev ind

viet i 1892 i en meget fattig Bydel; selve Kirken er ogsaa

yderst, tarvelig, den kaldes i Almindelighed „Jærnkirken“, fordi

det udvendige af den er af Jærnplader, men indvendig er den

hyggelig, og særlig har det været skønt, at Kirken, der rumme

omtrent 1000 Mennesker, stadig har været fuld af Tilhørere.

I Løbet af et Par Aar blev Menigheden i denne Kirke saaledes

sammensluttet, at den ved frivillige Gaver, dels i Kirkens Bøsser,

dels i tegnede Bidrag (flere Tjenestepiger have saaledes gi\et

1 Kr. om Maaneden af deres Løn dertil) selv har betalt Kiikens

Drift og lønnet Præsten. Og nu i de sidste halvandet Aai hai

denne Menighed desuden samlet ind til en Sognekirke, og dei ¡il

allerede faaet indsamlet over 44,000 Kr. — Dersom nogen begærer

et Vidnesbyrd for, at Kirkefondets Arbejde gaar i det rette Spor,

og at Gud vedkender sig det, saa kan han tinde det i Nasaiet-

kirken.

Alle de Midler, som Kirkefondet har at virke med, ere fri

villige Gaver. Ved en kgl. Resolution er der bevilget, at der

paa. Store Bededag i alle Landets Kirker foretages en Kollekt

til Afhjælpelse af Kirkenøden i København. Mange rundt om

i Landet have ikke kunnet forstaa, at hele Landet saaledes op

fordres til at bidrage hertil. Men man synes dog meie og meit

at faa Øjet op for, at Kirkenøden i København er hele den

danske Folkekirkes Nød; det vilde kendes og mærkes i hele

Landet, hvis Københavns Beboere i stort Tal afkristnedes. Og

2 7 3