306 / 439
2 7 0
Mennesker. Her har altsaa Arbejdet for Sognedelingen og for
at skaffe flere Kirker haft stor Fremgang, udvortes set, og dog-
staar man i saadanne Tilstande, at alle, som have Følelse for
Folkekirkens Ansvar overfor dens Medlemmer, maa sige: de ere
aldeles uforsvarlige. Og gaa vi herfra over paa Vesterbro, saa
have vi der det urimelig store Mattæus Sogn, som i 1880. da
det blev oprettet, havde 12—13,000 Mennesker, og nu er vokset
til 70 —80,000, med én Sognekirke.
Hvad er saa herved at gøre? — Man har sagt: vi maa vedblive
som hidtil at hygge en Kirke nu og da, naar vi evne det; men
en By som København maa have anselige Kirker, som det sømmer
sig en Hovedstad; og de koste mange Penge. Og saa skal der
skaffes Løn til Præsterne ved disse Kirker; de nye Sogne ville
i Reglen ikke kunne yde en nogenlunde anstændig Løn. da
Befolkningen i dem som oftest ere uformuende. At skaffe alle
disse Penge til Veje ved frivillige Gaver, kan der ikke tænkes
paa; der bliver daingenanden Udvej, end at Stat og Kom
mune maa træde til,hygge
de nødvendige Kirker og yde Lønnen
til Præsterne. Sker dette ikke, maa man opgive Sagen: ,.Den
Sten, man ikke' kanløfte, lader man ligge.“
Her skal det nu erkendes, at hidindtil har baade Stat og
Kommune i Reglen traadt hjælpende til, Kommunen med rede
Penge og ved at skænke Byggegrunde til Kirker, hvilke jo ere
lige saa gode som rede Penge, og Staten paa lignende Maade.
Men Kommunen, som indtil de senere Aar velvillig har støttet
Kirkesagen, har unægtelig ingen
ju rid isk
Forpligtelse dertil; den
er ikke paa anden Maade forpligtet dertil end til at støtte Ho
spitaler, Folkebogsamlinger og andre humane Institutioner, som
den fremmer i sin egen velforstaaede Interesse. Jeg vil ønske
og haabe, at den atter og fremdeles vil saaledes støtte Kirke
sagen; ti den vilde kun daarligt forstaa sit eget Tarv, om den
ikke gjorde det; det vilde komme til at svide haardt til Kom
munen selv, om et Flertal af dens Beboere blev religionsløst.
Det er imidlertid øjensynligt, at den Velvilje, som i tidligere
Aar vistes Kirkesagen fra Kommunens Side, i den senere Tid
er bleven stærkt kølnet. „Kirkebyggeriet“ er jo blevet et saa-
dant Agitationsemne paa de kommunale Valgdage, at endog de
Mænd, som ellers maa antages at være velvilligt stemte for
Kirkesagen, nu synes næppe at turde tale om den mere.