KøbenhavnsKirkesag

2 7 4

den københavnske Kirkenød

udspringer

af hele Landets Nød;

ti det er Tilstrømningen til København fra

hele

Landet, der

har frembragt Befolkningens store Tilvækst og dermed Kirke

nøden her. Kirkefondets øvrige Indtægt er større og mindre

Gaver, dels fra Enkeltmænd, dels indsamlede ved Møder og lig

nende Anledninger, og det er glædeligt at se, hvorledes disse

Gaver vokse Aar for Aar.

Man skulde nu tænke, at et saadant frivilligt Arbejde maatte

møde udelt Sympathi hos alle Mennesker, der have aandelig

Sans, — ikke blot alle Kristne, men ogsaa alle virkelig fri

sindede Menneske]-. Dog har dette, underligt nok, ikke været

Tilfældet. Kirkefondet har mødt adskillig Uvilje og Miskendelse

fra forskellige, ja ganske modsatte Sider. Et Blad som „Social-

Demokraten“, der som Led i sit Program har den Sætning:

„Religionen skal være en Privatsag“, forfølger Kirkefondet med

ufordulgt Bitterhed. At være en „Kirkebygger“ er, efter dette

Blads Sprogbrug, noget af det værste, der kan siges om et

Menneske. Og et endnu mærkeligere Udtryk fik denne Stem

ning i et af de sidste Numre af Bladet i 1898, hvor man læste

et heftigt Angreb paa en udstedt Opfordring til at yde Bidrag

til Opførelsen af den ny Nasaretkirke, fordi man saaledes vilde

samle og bruge Penge til noget saa unyttigt som Opførelsen af

en Kirke, medens de kunde være brugte til et Hospital eller

til de fattige. Jeg kunde neppe tro mine egne Øjne, da jeg

læste dette. Et Blad, som bærer „Frihed og Lighed“ paa sin

Fane, og som stadig og udtrykkelig hævder, at Religionen skal

være en Privatsag, angriber en privat Kreds af Mænd, hvis pri

vate Mening det er, at den kristne Tro er Sandheden, og for

hvem den kristne Religion er bleven en Hjærtesag, fordi de tro,

at deres Liv derved har vundet en Fylde, et Lys og en Lykke,

som det aldrig ellers havde haft, og som derfor udsteder et Op-

raab til

ligesindede

om ganske frivillig at bidrage til, at andre

kunne hjælpes til den samme Lykke! Det er i Sandhed en

ejendommelig Frihedskærlighed.

Fra ganske modsat Side er Kirkefondet blevet misbilliget af

Mænd, som utvivlsomt ville Folkekirkens Vel. Dets Arbejde

betragtes som stridende mod Folkekirken og dens Orden, fordi

man, istedenfor at nøjes med det, der fra Styrelsens Side kan

gøres til dennes Bedste, ved private Bestræbelser vil tilvejebringe