301 / 439
2 6 5
kan tænke mig flere Modifikationer, som ville blive fornødne..
Men i Hovedsagen vil Udviklingen nok komme til at gaa i den
angivne Retning-
Naar der saa spørges: „Men har De tænkt paa
Vanskelig
hederne?1
Ja, jeg har tænkt paa dem og tænker daglig paa
dem og vil fremdeles komme til at tænke paa dem, thi jeg kan
sige mig selv, at om jeg hiiver i Live og faar Kræfter til at
blive, hvor jeg er, vil jeg i høj Grad faa dem at føle i de
kommende Aar, jeg og flere med mig. Der er uhyre Vanskelig
heder, og det mange flere og større, end de fleste tænke paa:.
Vanskeligheder ikke blot med at faa Bidrag til Kirkernes Op
førelse, men endnu større Vanskeligheder med at skafie Midler
til deres Drift og til Præsternes og Kirkebetjentenes Løn,
Vanskeligheder med under saadanne Forhold at holde det alt
bestaaende Menighedsarbejde paa Fode, — og saa andre Vanske
ligheder, som ikke mindst vi ved St. Matthæus' Kirke ville faa
at føle, særlig i de vanskelige Overgangs-Aar, til Forholdene
blive kirkelig normale. — Men jeg har ogsaa tænkt paa, at dei
for Kristne tillige er noget andet at tænke paa end Vanskelig
heder, dette nemlig:
E r det ret for Herren?
Og her maa vi.
dog sige, at c. 10,000 Mennesker eller noget mere til et Sogn
er rigeligt; det anses det jo dog for rundt omkring ellers her i
Landet og i Udlandet; tænk f. Eks. paa, hvad vi for lidt siden
hørte, at i Øst-London anses sligt for altfor store Sogne. Og
10,000 Mennesker eller noget mere bør være nok til at kunne
holde en Kirke i Drift; det ere de ganske vist ikke for Øje
blikket, men saa faa vi at se at blive bedre kristne og forstaa
vor kristelige Forpligtelse. Og i Overgangstiden, til det bliver
normalt, maa der skaffes Hjælp ved Kirkefondet <>. lign.
Li
det ret for Herren? Saa er det rette for os ikke at bæve til
bage for Vanskelighederne, men vove Springet ud paa Dybet
l
Tro til Herrens Forjættelser. Og der er to opmuntrende Ord
af Kristenmennesker, som ofte rinde mig i Hu. Det ene ei
en Missionær, som i Aårhundredets Begyndelse virkede ovre i
Asien og arbejdede 6 Aar, inden han naaede til at døbe sin
første omvendte. Da man i denne Aentetid spurgte ham, hvilkt
Udsigter der var for hans Mission, svarede han: „Udsigterne ere
„all right“, saa lyse som Guds Forjættelser.“ Ja, saa lyse som
Guds Forjættelser; de tilsige os ikke, at det skal gaa uden.