293 / 439
2 5 7
Vesterbros Deling’ i smaa Sogne.*)
A f Provst Th.
L
e v in s e n
.
Naar her i Aften tales om Københavns Kirkesag for Øje
blikket, da er det naturligt, at der ogsaa kommer til at lyde en
Røst fra St. Matthæus’ Sogn, fra Vesterbro, thi netop der brænder
Kirkesagen for Øjeblikket. Og det er naturligt, at denne Røst
kommer til at lyde ved mig, tbi „den, som har Skoen paa, ved
bedst, hvor den trykker“ ; og jeg har nu snart i 10 Aar været
Sognepræst der og erfaret, at det kan trykke. Jeg har derfor
ment, at jeg ikke burde undslaa mig for at efterkomme den
Opfordring, som Københavns Kirkefond har rettet til mig om at
udtale mig ved denne Lejlighed. Men naar det saa hedder i
Programmet, at jeg skal tale om „Vesterbros Deling i smaa
Sogne“ — ja, om De nu synes, at jeg gør det, det er en anden
Sag, thi det kommer jo an paa, hvad man forstaar ved smaa
Sogne. Jeg læste forleden en Bog af den engelske Biskop
Ingram om Forholdene i Øst-London, der som bekendt er en
meget fattig Bydel; han taler deri om, at der findes Sogne saa
store som paa 10—17000 Mennesker, han betragter sligt som
usædvanlig og utilbørlig store Sogne; men de Sogne, som vi
paatænke og kalde smaa, ere netop af en lignende Størrelse,
nemlig 10—14000 Mennesker. — Overhovedet er det jo ofte en
Skønssag og oftest en Vanesag, hvad man kalder store og hvad
smaa Sogne; og mange gøre sig slet ikke rigtig Rede for, hvad
de Størrelser, man taler om, egentlig vil sige. Det sker mig
saaledes ret jævnlig, at Folk sige til mig: „Det er nok et meget
stort Sogn, De er Præst for; hvor vidt strækker det sig egent
lig?“ Naar jeg saa svarer: „Fra Gyldenløvesgade til Kalvebod-
strand og fra Vestervoldgade til Rahbeks Allé“, bliver man over
rasket og spørger videre: „Hvor mange Mennesker antager De
*) Da jeg i dette Foredrag har haft Lejlighed til vidtløftigere at udvikle
mit Standpunkt i Kirkesagen, kan jeg forhaabentlig spare mig en
nærmere Gendrivelse af forskellige fuldstændige Fejlslutninger an-
gaaende min (og det herunder sorterende Klokkerkonlois) Stilling
til Kirkesagen, hvortil man har taget Anledning af Pastor Ussings
Artikler i forrige Nr. Jeg sparer mig dette saa meget hellere, som
jeg tror, at vi helst bør holde personalia ude al den offentlige
Drøftelse.
Th- Levi ns en.