12 / 118
Thaa kaam der en død paa dett land
att der døde buort buode quinde och mand.
Ther døde myn fader och moder
myn søster och myn broder.
F
o r h o l d e n e
i middelalderen, som de er skildret a f Ingemann og hans
sam tidige, g iv e r i virkeligheden et m eget forvansket billede a f de v ilkår,
befo lkn ingen levede under. K rig e med pest og andre epidem iske sygdomm e
i deres kø lvand g a v ofte anledning til sorg o g bekym ring , o g da man intet
m iddel kendte til disse sygdomm es bekæmpelse, men betragtede dem som
en guddomm elig straf, døde fo lk ofte i tusindvis, således som folkevisens
o rd beretter.
M ed korstogene fu lgte den fryg teligste a f alle de sygdomm e, der hærgede
E u rop a i m iddelalderen : spedalskheden. D e angrebne - fortæ ller V illads
Christensen - v a r som udstødte a f det menneskelige samfund, de boede fo r
sig selv, de bar en egen dragt, og når de færdedes ude fo r at tigge, måtte
de ved at klapre med træstokke melde deres ankomst, fo r at fo lk kunne
tage sig i agt fo r dem. D e kunne ikke indgå ægteskab, og i spedalskheds
hospitalerne holdtes kønnene adskilte fra hinanden. Disse hospitaler v a r i
reglen v iet de svages beskytter St. Jø rg en , og næsten i enhver større b y
fandtes en St. Jø rgen s Gaard. I København lå den ved St. Jø rgen s Sø. D en
nævnes første gang 12 6 1, og i Christoffer a f Bayerns stadsret fra 1443 på-
bydes det alle, der angribes a f denne sygdom , at tage fast opho ld i St. Jø rgen s
Gaard. D a sygdomm en i løbet a f det 16 . årh. langsom t ebbede ud, bevaredes
b ygn in gen som et epidem ihospital til 1609, da det »med Huse, H ave, B y g
n ing, A g e r o g E n g , Fiskeparker og Uddrift« b lev nedlagt. N o g le år senere
lod Christian IV det nedrive.
L igeså fryg te t i m iddelalderen som spedalskheden v a r de store pest
epidem ier, der optrådte med nogenlunde regelmæssige mellem rum . O fte
9