KøbenhavnsHospitalsvæsen

ledigt, eller om det kunne besættes uden opslag. Det sidste ønskede det medicinske

fakultet, medens de kommunale overlæger holdt på, at et opslag af stillingerne var

den eneste demokratiske fremgangsmåde, men da en række komplicerede forhold

måtte være medbestemmende ved besættelsen af disse professorater (undervisningen

måtte lægges således, at der blev mindst mulig befordring for studenterne, professo

rerne måtte udnævnes parvis, idet den kirurgiske og medicinske professor matte fin

des ved samme hospital etc.), var man nødt til at finde frem til et kompromis. Dette

skete i 1957, hvor de kommunale overlæger gik med til at godkende fakultetets ret

til i enkelte tilfælde at besætte et ledigt professorat med en mand, som universitetet

på grund a f den pågældendes særlige kvalifikationer ønsker sikret for undervisningen,

men i øvrigt skal disse stillinger opslås, dog således at fakultetets skøn kan begrænses

til at gælde for et eller flere hospitaler.

Desuden må nævnes, at der siden 1891 har været knyttet en lærestol i epidemiologi

til overlægestillingen ved Blegdamshospitalet, fra 19 19 som et professorat, hvis inde

haver er medlem af fakultetet, og at prosektorerne på Kommunehospitalet og Bispe

bjerg hospital i en årrække har været lektorer i patologisk anatomi. Endelig er den

nuværende overlæge på Kommunehospitalets gynækologiske afdeling lektor i gynæ

kologi og obstetrik.

Den videnskabelige forskning

på afdelingerne og dens litterære resultater er kun

lige antydet. Dette vældige og uhyre vidtspændende område er a f så vital betydning

for et hospitalsvæsen a f omfang som Københavns kommunes, at det ville være helt

urimeligt ikke at gøre opmærksom på dets eksistens. Men en egentlig historisk gen

nemgang af den medicinske videnskab ved kommunens hospitaler ville ikke kunne

gives blot nogenlunde fyldestgørende inden for rammerne a f et festskrift. Det er

måske også tvivlsomt, om en sådan redegørelse bør gives i forbindelse med skildrin

gen af det udsnit af Danmarks hospitaler, hvis fælles tilknytning er den, at de admini

strativt sorterer under samme kommune. Samhørigheden inden for den medicinske

videnskab er bestemt af andre og mere vidtspændende forbindelser.

Forskningen ved hospitalerne har ifølge sagens natur hovedsagelig været en kli

nisk forskning og ikke en basalforskning. Men kommunens interesse i, at der også

drives basalforskning på de kommunale hospitaler, har dog fået sin officielle godken

delse ved udviklingen af de patologiske institutter og centrallaboratorierne, ligesom

der af kommunalbestyrelsen er bevilget penge til teknisk assistance ved bearbejdelse

af videnskabeligt materiale.