2. K I R U R G I S K E A F D E L I N G E R
Kommunehospitalets i. afdeling
, den ældste blandt kommunens kirurgiske afdelinger,
var ved hospitalets åbning dettes eneste kirurgiske afdeling. Med sine 135 sengeplad
ser var den landets dengang største kirurgiske afdeling.
Man disponerede over operationsstuen på 1. sal i forbygningens midterparti samt
en række sygestuer i denne etage. Desuden havde afdelingen adgang til på linie med
hospitalets øvrige afdelinger at belægge enestuer samt benytte de såkaldte reserve
stuer, der lå på 1. og 2. sal ved hjørnerne mellem enestuekorridorerne og bagbygnin
gen. Den tildelte plads viste sig imidlertid hurtigt at være for kneben. Der måtte ind
drages stuer i bagbygningens øverste etage, som oprindelig var tillagt 4. afdeling, og
da heller ikke det slog til, måtte der indrettes en filial i en ejendom på hjørnet a f Amalie-
gade og Set. Annæ Plads tilhørende kommunen. Denne filial kom i realiteten til at
blive ledet a f øjenlægen G. C. H. Lehmann - en stor del af afdelingens patienter led
a f øjensygdomme (jfr. side 43) - og det aflastede 1. afdelings overkirurg en hel del,
men alligevel var det en kæmpeafdeling, han måtte bestyre, og efter få års forløb
blev overlæge Withusen, som nævnt, slået ud af en alvorlig sygdom, som forment
lig skyldtes overanstrengelse.
Hans efterfølger, dr. med. V. Holmer, kom til at indskrive sit navn i dansk medi
cinalhistorie ved at være den første danske kirurg, der systematisk anvendte anti
septikken. Dette er nærmere omtalt foran. Ved gennemførelsen a f denne mødte han
en - sikkert loyal - men ikke altid lige dybtgående forståelse hos afdelingens under
ordnede personale.
I afdelingens første år havde man først og fremmest beskæftiget sig med den rent
ydre kirurgi, og selv professor Holmer holdt sig tilbage fra de større indgreb i under
liv og nyrer. Han døde i 1884 kun 51 år gammel og nåede ikke at komme med i den
udvikling, der førte ud over den oprindelige Lister’ske antiseptik.
Holmer efterfulgtes a f dr. med. C. L.
S tud sgaa rd ,
der hidtil havde ledet 5. af
deling, og under denne meget dygtige, dristige og på adskillige punkter mere moderne
indstillede kirurg foretoges nu stadig mere omfattende operationer, og underlivs
kirurgien kom ind i en stærk udvikling. Studsgaard fortsatte herved for så vidt kun
det arbejde, han allerede havde indledet i de 1 1 år, han havde været overkirurg ved
5. afdeling, og da hans efterfølger her, dr. med.
A xe l Iversen,
arbejdede på samme
linie, blev det snart klart, at operationsstuen ikke mere slog til.
Kommunehospitalet havde kun den samme. Da den blandede afdeling kom til i
1870, måtte 1. afdeling dele operationsstuen med den, og da den nye afdeling fra
121