26 / 271
at de gamle fæstningsværker var uden værdi for byens forsvar, og i 1856 forlod man
det gamle forsvarssystem, voldene blev opgivet, og vagtposterne ved byens porte blev
inddraget.
Allerede forinden var man begyndt at opføre høje beboelsesejendomme på det
areal, militæret ved demarkationsliniens indrykning havde opgivet uden for søerne.
I årene 1850 -57 opførtes således næsten 300 bygninger i forstæderne Nørre- og Vester
bro, et tydeligt bevis på den overbefolkning, der herskede i byen inden for voldene.
Det vældige befolkningspres og den mangelfulde lovgivning bevirkede, at der ikke
blev taget særlige sanitære eller æstetiske hensyn, og resultatet blev da også, at der i
disse år opstod store kvarterer, hvis boligmæssige kvalitet stod i skærende kontrast
til den høje standard, der kom til at præge Kommunehospitalet.
Diskussionen om hospitalets placering, størrelse og indretning varede, som nævnt,
flere år og var til tider ret heftig, hvilket medførte udskiftning a f flere af komiteens
medlemmer. Efterhånden var man dog nået så vidt, at sagen blev forelagt indenrigs
ministeriet, som i marts 1857 resolverede, at der skulle udarbejdes to planer, en for et
hospital på 800 senge, og en for 2 hospitaler hver på 400-450 senge. Den 8. april 1857
udsendtes et trykt »Program for Opførelsen a f et nyt Communehospital paa 800 eller
450 Senge« med indbydelse til konkurrence. Betingelserne kunne afhentes på stadens
kæmnerkontor, og det fordredes, at tegninger og overslag skulle være indsendt inden
den 1. oktober til komiteens formand, rådmand Holm. Trods de udlovede præmier på
1000 og 600 rigsdaler henholdsvis for det store og det lille projekt var der ved fristens
udløb ikke indkommet et eneste forslag. Årsagen hertil er uvis, men dels har vel de
store byggeforetagender, der allerede var i gang, lagt beslag pa arkitekternes arbejds
kraft, dels har opgavens størrelse og specielle karakter måske afholdt dem fra at give
sig i kast med den. Det manglede ellers ikke på planer og initiativ i disse år. Arbejder
af hidtil uset størrelse udformedes, således Københavns Gas- og Vandværk, som ganske
vist udførtes med udenlandsk teknisk assistance, men hvor danske teknikere dog havde
afgørende indflydelse. Disse store anlægsarbejder krævede ligesom boligbyggeriet store
arbejdsstyrker, og man blev herved vænnet til at arbejde i den store stil, men alligevel
var der ingen arkitekt, der havde haft mod eller lyst til at tage fat på den jætteopgave,
det dengang var at give planer til et 8oo-sengs-hospital.
Komiteen henvendte sig herefter til arkitekten
C
hr
. H
ansen
,
broder til den endnu
mere kendte
T
heophilus
H
ansen
.
Chr. Hansen, der var født i 1803^ var uddannet
på Kunstakademiet, hvor han havde fået både den lille og den store guldmedalje.
Efter flere rejser i udlandet drog han i 1833 til Grækenland, hvor han opholdt sig i en
lang årrække og arbejdede som arkitekt for den græske konge. Han gav tegninger til en
24