23 / 271
Forinden man kunne gå i gang med bygningen af hospitalet, måtte der naturlig
vis udføres et vældigt planlægningsarbejde. Gadenettet skulle tilpasses efter hospita
lets placering, og her måtte der på ny forhandles med militæret, og hospitalets indret
ning måtte gennemdrøftes af administrationsfolk og læger. Hospitalets bygnings
historie vil imidlertid blive skildret i næste kapitel, og her skal blot nævnes, at spørgs
målet om hospitalets størrelse satte en livlig og til dels bitter diskussion i gang. Man
var nemlig blevet klar over, at et hospital med 600 sengepladser, som oprindelig plan-
lagt, ville blive utilstrækkeligt for byens behov, men der var, som nævnt, dem, der
advarede mod at bygge for stort et hospital, og som foretrak, at der i stedet bygge
des to mindre. Begrundelsen var især frygten for hospitalsepidemier. Men planen
om et enkelt stort sygehus sejrede, og det vedtoges, at det skulle have 800 senge
pladser. Da det stod færdigt, rummede det 844.
Hospitalsbyggeri koster imidlertid penge, mange penge, og bl. a. derfor måtte
Københavns kommune fra 1855 skride til at belaste borgerne med en såkaldt »mid
lertidig« hjælpeskat som supplement til de hidtidige skatter, og den bevaredes til 1861,
da den sammen med andre skatter afløstes a f en kommunal indkomstskat. Det koster
jo nemlig også penge at
drive
hospitaler.
Kommunehospitalet, tegnet af P. Lund
1862
, altså året før det blev taget i brug. Bymuseet
2 1