19 / 271
og så videre. Det skyldtes ikke mindst kirurgiens landvindinger i disse år. Man kunne
nu med en vis udsigt til held foretage en række store operationer. Men uanset patien
tens kår og stand ville sådanne operationer i reglen kræve hospitalsindlæggelse.
Hospitalsforholdene bliver derfor a f vigtighed for alle lag i samfundet.
Det forstod ikke mindst den københavnske mellemklasse. Den voksede i disse
år både i antal, i velstand og i politisk indflydelse. Grundloven a f 1849 og Køben
havns kommunalforfatninger a f 1840 og 1857 viser det, og de national-liberales sti
gende indflydelse fra midten og slutningen a f 1850’erne og fremover er et politisk
udtryk herfor.
Mellemstandsmanden ville ikke under fattigvæsenets forsorg, hvis han skulle på
hospitalet og have foretaget en operation, og formelt set var det det han kom, selv
($n (Støng* eller C^bartttittgåtone i ^jøbenl)abtt§ §o§^italer.
Dm #rert>aøen.
Om ©ønbaøen.
»Folkets Nisse« bragte
9
. juli
1853
ovenstående billeder af »gang- eller opvartningskoner« (også
kaldet »stuekoner«) fra københavnske hospitaler. Bemærk de mørke halvhandsker til hverdags-
dragten. Billederne er naturligvis ikke venligt ment. Nervøsiteten under koleraen gik også ud
over hospitalspersonalet. Derfor skal damens optræden og garderobepragt nok tages med et
lille forbehold
1
7