og en lang række andre forhold - dårlig opvarmning og belysning, støj fra gaden,
slet inventar etc. - gjorde Almindelig hospital til et, selv efter datidens forhold, ringe
udstyret sygehus.
Dets 452 sengepladser, der selv i normale tider var for få for byens behov, slog
naturligvis slet ikke til under koleraen, og kommunen etablerede derfor et kolera
lazaret i en bygning på Set. Annæ Plads. Denne hospitalsafdeling beholdt staden i
nogle år derefter og brugte den til forskellige sociale formål, ved enkelte lejligheder
også som epidemisygehus. Det kaldtes Set. Annæ hospital.
Hovedstadens andet store sygehus var statshospitalet Det kgl. Frederiks hospital
i Bredgade (oprettet 1757), der ved det 19. århundredes midte disponerede over ca.
450 senge. Også her var de hygiejniske forhold meget dårlige. På fødselsstiftelsen, der
var knyttet til det, havde de til tider været direkte katastrofale. I 1830’rne og 1840’rne
havde denne været hærget a f en række barselfeberepidemier. I december 1839 var
det så slemt, at ca. halvdelen a f de fødende døde, og i januar 1840 havde man helt
lukket stiftelsens bygning i Amaliegade og var flyttet til midlertidige lokaler i Storm
gade. Da man efter nogle måneders forløb flyttede tilbage igen, kom en ny epidemi,
og 1844-49 havde bygningen stået tom. Nu i 1850’erne var den i brug igen, men
barselfeberepidemier forekom stadig.
Frederiks hospital modtog dels »arme, fattige og nødlidende«, bosiddende i Kø
benhavn, dels betalende patienter. En del sygdomme var dog undtaget fra behandling
på dette hospital, bl. a. kønssygdomme, visse epidemiske sygdomme samt sindslidelser.
Foruden de store hospitaler fandtes et lille børnehospital i Rigensgade. Det var
skabt ved frivillige gaver på initiativ a f professor
J
oachim
L
und
D
rejer
og åbnet i
1850. Endelig fandtes nogle private klinikker, bl. a. G. C. H.
L
ehmanns
øjenklinik,
der var oprettet 1852, og som 1855 blev overtaget af Københavns kommune. En
åndssvageanstalt oprettedes 1854 af dr.
J.R.H
ubertz
.
1855 flyttede den ind i Gamle Bak
kehus i Rahbeksalle. For de blinde sørgede velgørenhedsselskabet »Kjæden«.
De sindssyge var interneret på Set. Hans hospital i Bistrupgård ved Roskilde, og
her opholdt sig ca. 300 patienter i usle, overfyldte lokaler. Uhelbredeligt sindssyge
var anbragt sammen med epileptikere og åndssvage samt nogle fattiglemmer, der
ikke var fundet plads til andetsteds. Anstalten var indtil 1860 henlagt under fattig
væsenets ledelse, d .v. s. under magistratens 3. afdeling. 1860 henlagdes den under
2. afdeling, der kom til at samle hospitalerne under sig.
Selv om datidens hospitalsforhold set med nutidige øjne var meget dårlige, må
det dog billigvis indrømmes, at målt med samtidens målestok var de ikke uforsvarlige.
I provinsbyerne og ude i Europa var forholdene lige så dårlige eller værre.
r