C h o l e r a , m o r b u s
aø lijitøfntyatw#
Q L m m m a i b t f t y v d f e .
C h o l e r a m o r b u s : ga rn i !
35
et gloeber ntig tnberiigt, at jeg altib bii»er faa »el mob*
taget t ifjtfbenljattn. Sfjcm SSenuer! til ncejte
2
lar fees »t tgjen — troer
3
)e ber blitter itoget at
gjtfre for mtg ncefie 2Iar? #»ab blitter bet til nteb ©unbl;ebSpolitiet og Sloaferne?
Gommunalbefttyrelfen: ©ub bettareS, SDereS ©jcellence I
35
e er oeiiommen ttaar
35
efomraer;
ttore fiinfenbe ©aarbrenber og
23
abffe og »ore foebttanlige gattigboliger blitter ber iffe foranbret bet
ringejie tteb, font fun naar
35
e befmger — en reel
23
etjanbluig ffal jiebfe »cere gormaalet for »ore
23
ejircebelfer. Slabene ffrtge rigtignof fctif, men bet blcefe tti ab, l;ellere taale bet enb at ffulle
foranbre bet ©antle, fom l;ar befiaaet Icenge forinbett tti font til Storet.
C h o l e r a m o r b u s :
35
et er en ttcl»ii$
5
£ale ben. Sibiett!
Datidens offentlige polemik var ikke sart, som ovenstående satire fra »Folkets Nisse« af
2
. juli
1853
viser. Men så uhyggelig som situationen var, forstår man, at sindene let kom i oprør
ling for hud- og kønssygdomme med 14 0 -150 senge. Lemmeafdelingen burde helt
udsondres fra sygeafdelingerne og have sin egen læge.
Hassings tanker havde været diskuteret tidligere i lægekredse. De fandt adskillig
tilslutning, men de mødte også modstand, bl. a. fra overlægerne ved Almindelig
hospital. Der kom derfor ikke noget ud af dem i første omgang.
Men så udbrød koleraen.
Fra 12. juni til 3 1. oktober 1853 blev næsten 4.800 af byens ca. 130.000 indbyggere
revet bort af denne frygtelige sygdom, der kom så pludseligt og virkede så uhyggeligt.
r 3