KøbenhavnsHospitalsvæsen

I . H O S P I T A L S V Æ S E N E T S H I S T O R I E

i . k a p ite l

K Ø B E N H A V N F Å R E T K O M M U N A L T

H O S P I T A L S V Æ S E N

Når man skal forsøge at forestille sig omfanget a f den udvikling, det københavnske

hospitalsvæsen har gennemgået i de sidste hundrede år, må man ikke blot tænke på

de vældige medicinske sejre og de enorme tekniske landvindinger, som de hundrede

år bragte, man må også gøre sig klart, at der er sket afgørende ændringer i de sociale,

kommunalpolitiske og rent menneskelige synspunkter vedrørende dette spørgsmål.

Baggrunden for opbygningen af et hospitalsvæsen i forrige århundrede var ikke blot

en kristen etik, der krævede, at de sunde hjalp de syge, men også en liberalistisk mode

tænkning, der forlangte vidtgående frihed og et minimum af hæmninger for den en

keltes initiativ, hvilket i sociale spørgsmål, brutalt sagt, måtte medføre, at man ikke

ydede mere end det passede en, medens man til gengæld var hjemfalden til at klare

sig selv, hvis man blev syg eller på anden måde kom i vanskeligheder. Det er imidler

tid et spørgsmål, hvor dybt denne liberalisme stak. Virkninger af samme omfang

som dem, den fik i England under den industrielle revolution, kendes slet ikke her

hjemme. I Danmark og ikke mindst i København levede endnu ved midten af det

19. århundrede stærke mindelser om det 18. århundredes »medborgerlige« indstilling.

Indtil det 19. århundredes midte havde den enkelte som rygstød sin familie, sit

laug eller den snævrere kreds, hvori han var akcepteret. Inden for disse små grupper

havde han sine forpligtelser og rettigheder. I den følgende tid opløses laugene og

korporationerne, ligesom også familiebåndene efterhånden slappes noget. Familie

sammenholdet ændrer karakter, og der træder efterhånden på en række områder et

andet og større fællesskab i stedet. Denne udvikling skete under svære brydninger,

bl. a. fordi det var adskilligt lettere at rive det gamle ned end at bygge det nye op.

Men alt taget i betragtning foregik den dog nok mere smertefrit end i så mange andre

vesteuropæiske lande.