14 / 271
end fødselsunderskudet. Landbruget kunne nemlig ikke beskæftige og brødføde hele
sit fødselsoverskud, og landdistrikterne og provinsbyerne bød ikke de bedste hoveder
og de mest foretagsomme muligheder nok. Der gik derfor en stadig strøm af tilflyt
tere til København trods den betydelige fare for tuberkulose og alskens epidemiske
sygdomme, der lurede bag voldene.
At der var en forbindelse mellem dårlige boligforhold og ringe hygiejne på den
ene side og den almindelige sundhedstilstand på den anden, var man for så vidt klar
over, selv om man ikke vidste, hvorledes forbindelsen kom i stand. Men selv om
borgerne havde vidst, hvordan forbindelsen var, havde det næppe nyttet stort, så
længe Danmark og dets hovedstad var så fattig, som tilfældet var.
Både de gode konjunkturer og de politiske og administrative omvæltninger ved
århundredets midte bevirkede, at hygiejniske og hospitalsmæssige forhold i hoved
staden blev sat under debat. I vinteren 1848-49 drøftede man således i Det kongelige
medicinske Selskab, hvad der kunne gøres. Udgangspunktet var årsberetningen fra
selskabets såkaldte mediko-forensiske komité, hvis ordfører var lægen
M
orten
M
or
tensen
H
assing
.
Han mente, at man burde udnytte den overgangsperiode i de ad
ministrative forhold, som de nylig gennemførte reformer havde medført, til at søge
medicinalforholdene, specielt hospitalsforholdene, ændret og forbedret. Nu var det
jo imidlertid velkendt, føjede Hassing til med nogen bitterhed, at de administrative
autoriteter var utilbøjelige til at anerkende lægers kompetence i administrative anlig
gender, men da der forestod en reorganisation af det militære lægevæsen, burde man
overveje, om ikke Det kongelige medicinske Selskab skulle benytte anledningen til
at få regeringen til at nedsætte en kommission aflæger og jurister, der skulle udarbejde
et forslag til en reform af landets medicinalforhold. Og denne tanke fik selskabets
tilslutning.
Vigtigere var det dog, at Hassing i samme forbindelse rejste spørgsmålet om løs
ning a f den mere begrænsede, men derfor alligevel overordentlig vigtige opgave, at
få forbedret de københavnske hospitalsforhold. Han betragtede i første række proble
met som et undervisningsspørgsmål. Der måtte være gode hospitaler, hvor de vordende
læger kunne blive undervist. Den »nuværende Medicins Aand«, siger han, består i
en »omfattende Nøjagtighed i Examinationen a f de Syge« i modsætning til, hvad
der havde været tilfældet blot 20 år tidligere. Men hospitalerne er ikke indrettet herpå.
Sygeafdelingerne er for store. De planer, der allerede omkring 1840 havde været
fremme om at formindske dem, var strandet på administrative vanskeligheder. Men
nu måtte man se at få dem gennemført. Almindelig hospital burde deles i 3 sygeafde-
linger, en kirurgisk med ca. 100 senge, en medicinsk a f samme størrelse og en afde-
I
2