145 / 218
1 4 2
T O G T E T P A A T H E T I S
holdt mig med Dig, min Elskede, har jeg havt liden Søvn, men ret
god Fremgang, og jeg er nu tildeels over det Værste. Jeg har nemlig
nu besøgt alle de Steder, hvor vi have maattet ankre paa aabne Baier,
uden Lodser, med Alt eene og alene paa mit Ansvar, der ei er ringe.
Nu derimod komme vi til Havne, og paa Malta faaer jeg ikke alene
Lods dertil, men endvidere til hele det græske Archipelag, saa at
jeg fra nu af tør vente mig megen mere Ro end hidtil. Vi have
Prindsesse Veir, Søen saa rolig og smuld som i en Thekop og gand-
ske let Vind, hvorover Fregatten seiler utrolig godt; den seer nydelig
ud, men først ved Athen venter jeg den fuldt organiseret, thi Fol
kene vare meget raae [uskolede], men Irminger har gjort sig stor
Flid; jeg er i enhver Henseende saare tilfreds med, at jeg fik ham,
og er nu meget glad ved, at jeg fik ham og ikke Polder.“
St. Hansaften fik man det festligt oplyste La Valetta i Sigte og
løb ind i Havnen her 24. Juni paa Maltas store Festdag [St. Hans
dag fra Johanniterriddernes Tid] for at faa Sundhedspas og Lods.
Den engelske Guvernør og Middelhavsflaadens Chef modtog Zahrt-
mann med stor Imødekommenhed, og paa knapt to Dage blev alle
Forretninger fuldførte. „Med en saare knap Ledighed“ , skrev Z. i
sin Beretning, „afseilede vi om Aftenen d. 25de fra Ankerpladsen
oppe i Havnen, da jeg nødigen vilde benytte Admiralens Tilbud, at
buxeres ud af Flaadens Fartøier.“ Bag disse faa, korte Pennestrøg
laa gemt en ham særtegnende Fremfærd, som han næppe turde tale
højt om; thi det holdtes for en dansk Skibschefs første Pligt at und-
gaa at vove Skibet. La Valettas Havn dannedes af en 700 Favne
dyb, snever Klippefjord, paa hvis Sydside fire mindre Arme skød
sig ind som Havnebassiner mellem de fremspringende Klippepynter;
engelske Orlogsskibe lod sig altid bugsere ud gjennem det vanskelige
Havneløb. Zahrtmann vilde lære Englænderne, hvad dansk Skib og
dansk Sømandskab var værd; i en frisk Kuling kryssede han ud ad
det farlige Farvand. Skibsdæk og Klippehøjder fyldtes af Tilskuere*
som vilde se, hvor det Krys vilde ende, og da saa Thetis stævnede
ud i det aabne Middelhav, fulgtes det af rungende cheers fra de bri
tiske Orlogsmænd.
Om Morgenen 3. Juli stod Thetis ind i Havnen ved Piræeus.
Zahrtmann tog i de følgende Dage Ophold i Athen for at sætte god
Gang i de diplomatiske Forhandlinger om Afslutning af en Handels
traktat, medens Prinds Fritz efter Udflugter til Eleusis og Marathon
afreiste 9. Juli med den græske Konges Dampskib til Nauplia og
derfra med Postdamper til Konstantinopel. Christian den Ottendes
Instrux om, at Thetis skulde gaa did, maatte naturligvis ændres, da
Dardanellerne var internationalt spærrede for Krigsskibe. Z. havde
10. Juli de derværende Danske samlede om Bord til Gudstjeneste og
derefter Frokost, „som var meget god, og hvor Alle var meget mun
tre“ . Efter endte Underhandlinger var han 13. Juli til Taffel hos
Kong Otto, og ved næste Daggry forlod Thetis Grækenland.
Til Kongen skrev Z. fra Athen: „Den nye Stad her skrider frem