AdmiralCCZahrtmann

144

T O G T E T P A A T H E T I S

næ.vnelserne og det, som [Kabinetssekretær C. L.] Tillisch har med

delt Dig derom, men allermeest hans egen Udnævnelse; den angaaer

mig directe, thi han og jeg ere Mænd, hvem Kongen vel omtrent an

seer paa samme Maade gode at bruge, men at han imidlertid saa

lidt har paaskjønnet, hvad han havde faaet i Tillisch, havde jeg ikke

ventet, da han dog alene er Kongens eget Valg; jeg seer derafy-at

hans aabne og redelige Modsigelse endnu ligesom i Begyndelsen gei

nerer, og naar Tillisch’s egen Stemning bliver saa bitter, lover dette

mig ikke noget godt for Fremtiden. Jeg haaber imidlertid, at han dog

bliver, da Møsting, Stemann og Criminilerne vistnok ville bidrage

hertil Alt, hvad der staaer i deres Magt.“ Videre i. Sept.: „Tillisch

er bleven paa en Maade haanligt behandlet, og derom turde jeg

tænke og maaskee tildeels tale med Bitterhed; men den Maade, hvor-

paa han havde fortalt Dig Alt, kunde ikke vinde mit Bifald, ihvor

meget den end beviste hans store Tillid; thi den har han til os Begge.

Det fornøier mig derfor, at [Hofmarechal] Oxholm har følt som

jeg, har sagt det, og at Tillisch har følt Sandheden, thi dette vil da

virke velgjørende, og jeg ønsker saa inderligt for Kongen og det

Hele, at Tillisch maatte blive, og maatte blive med Lyst; allerede den

Ting, at han endeligt har aflagt Amtmands Uniformen, forekommer

mig de bonne augure. — At [Orla] Lehmann den allerførste Dag er

bleven kaldt til Orden i Roeskilde [Stænderforsamling], forekom

mer mig at være et godt Tegn; og om Kongen end ei altid seer sin

Modtagelse igjennem et rigtig reent Glas, saa troer jeg dog ei, at

slig Illusion hos ham kan videre skade eller indflyde paa hans Handle-

maade, hvorimod den vistnok virker meget gavnligt paa hans Hu-

meur og Helbred.“

Paa sin Bryllupsdag 2. Sept. skrev han: „Og nu, min ædle

herlige Kone, har jeg da naaet Aarsdagen for den skjønne Dag,

paa hvilken Du blev min. Jeg troede dengang, at Du blev dette i den

fuldeste Mening, og at ingen Dag kunde være skjønnere, men i de

femten Aar, Du har gjort mig til den lykkeligste Mand, har Du

viist mig, hvor gandske anderledes Du var istand til at blive min,

og hvormange mange Dage Du vidste at gjøre mig skjønnere end

Bryllupsdagen. Himlens bedste Velsignelse og den gode Guds Naade

lønne Dig, min tilbedede Kone, for den Maade, paa hvilken Du har

opfyldt alle Dine Pligter og gjort Alle omkring Dig lykkelige, men

dog Ingen som mig Din ubeskrivelig lykkelige Mand. Med dyb Fø

lelse har jeg idag takket Gud.“

Om sine egne og Skibets Forhold skrev Zahrtmann: „Jeg kan ei

klage over Mangel paa Uafhængighed, thi endnu har jeg ikke faaet

eet Ords Meddelelse fra noget Collegium paa denne Reise, og Gud

veed at Instruxerne have lidet tjent til at løse de Spørgsmaal, som

ere opstaaede; jeg haaber imidlertid hidtil at have løst dem til Alles

Tilfredshed. — De engelske Artigheder vedblive uforandrede og

ere overordentlige, da Generalgouverneur Bouverie nødvendigen vil

have os til Diner d. 5te Sept., saa vil jeg først kunne sejle d. 6te