153 / 218
T O G T E T P A A T H E T I S
Stab af Videnskabsmænd, Forholdene om Bord og Indtrykkene af
alle de exotiske Lande. E t Par Uddrag turde være værd at tage med.
24.
Okt. 1845,
Galathea under Seil mellem Madras og Kalkutta:
Først og fremmest modtage Du min hierteligste, min oprigtigste
Tak for alt Dit Venskab mod min stakkels Kone, hun er Dig i
Sandhed i høi Grad taknemlig derfor og jeg ikke mindre, — jeg
har kun at bede Dig om at blive ved, Du veed ikke, til hvormegen
Trøst det er for os begge, og hun kan ikke være i bedre Hænder.
Stakkel! jeg kiender hende og veed, hvor forladt hun føler sig. —
Jeg spiste en Dag eller rettere en Nat til Middag i det 84. Regi
ments Messe i Fort St. George [Madras] og fandt mig tilbords ved
Siden af Colonel Willington, som er en meget net Mand og er
teatotallist. Denne Sygdom er meget udbredt her i Indien, og i det
hele har jeg fundet i Madras en Sobrietet saavel i Mad som Drikke,
der næsten grændser til Affektation. I Tranquebar havde jeg alle
de danske Embedsmænd til Frokost den sidste Dag. Hos de Karle
skal jeg love for var der ingen Affectation af Sobrietet. — Com-
mandoen af Dampskibet [til Nikobarerne] giver jeg uden Tvivl til
[Næstkømm., Kapitajnlt. R.] Aschlund, det kan ikke være i bedre
Hænder, og han har alt i alt nok selv Lyst. Men bliver det Tilfældet
og han altsaa bliver efter mig ved Øerne, saa anbefaler jeg ham paa
det varmeste til Dig og til [Direktør for Kommercekollegiet C. A.]
Bluhme. Admiralitetet vil ham ikke vel, det er Synd, thi nogen dyg
tigere Sømand og activere Officer har de ikke i Marinen. Dertil er
han docile og blød som et Barn og modtager ethvert Raad og An
visning i den militaire Retning med Taknemlighed og den meest
ubegrændsede Subordination. — Under alt dette Skriveri har jeg
Gud hjælpe mig glemt, at jeg havde Naturforskere ombord, og dog
give de mig Stof nok til at tænke og Vrøvl nok til at arbeide i. Jeg
maa ikke klage, de ere alle meget lette at komme tilrette med og
have modtaget de Tilrettevisninger, jeg har fundet mig foranlediget
til at give dem, paa passende Maade. Behn er sikkert den mest prac-
tiske af dem alle (om hans Dygtighed har jeg ingen Mening), men
jeg skulde tage meget feil, om ikke hans slesvig-holstenske Iver,
som han iøvrigt har vidst fortræffelig at skiule, let kunde bringe ham
til at ville forsøge at dreie mig en Knap med Hensyn paa Hiemsen
delse af de indsamlede Varer, — dog jeg skal være paa min Post.
Du har vel seet den lille Correspondance, jeg havde med ham, og
som jeg har hiemsendt Copie af. Han spillede den forundrede i høi
Grad, da jeg sagde ham, at alt uden Undtagelse skulde sendes til
Kiøbenhavn. Reinhardt er jaloux paa Behn, og de to kunne ikke enes
om Tegneren. Jeg har afgiort Sagen derhen, at han skal tegne enten
een Dag eller et Arbeide for den Ene og den næste Dag eller Arbeide
for den Anden. Kamphøvener hoster dygtig, men er stedse paa
Færde, — han kan ikke forliges med Didrichsen, dog holde de gode
Miner. Rink er en meget beskeden, elskværdig og net Mand. Kielle-
rup er til Nar for Messen, men er nok ellers ganske dygtig. A f deres