156 / 218
A R C H I V F O R S Ø V Æ S E N E T
153
den ædle Christian, der vilde blive lykkelig baade 1 dette og det til
kommende L iv. Den K j ærligheds Kiæde, som fra Barndommen ho dt
os Alle saa fast, er nu løsnet, men hvad den har sammenføiet, føler
ieg kan Intet adskille.
Din inderlig bedrøvede Mariane.
Christian Zahrtmann var 4. Marts med til at stede Moderen ti
Hvile i Viborg Kirkegaard. Under en Uges Ophold 1 Slægtens Hjem
trvggede han den Den røde Gaard i Magensgade og sme Søstres fort
satte L iv i den. Han fulgte Hjemmets gamle Skik, at hvert af Bør
nene skulde have en særlig Gave til Snapsting midt 1 Juni. Broderligt
og ømt vedblev han at hæge om Slægtens Gaard 1 Viborg.
A R C H I V F O R S Ø V Æ S E N E T
1.
En udførlig Skildring af sit Togt paa Thetis lod Zahrtmann
,843 komme frem i Nyt Archiv for Søvæsenet. Knapt og klart gjen-
eav han her paa 28 Sider de vexlende Indtryk, som hans livlige Aand
havde optaget i Levanten, og hvad hans skarpe Blik og vaagne Iagt
tagelsesevne havde nemmet under Vejs. ™ ForUarmgJ» d e -
Fremkomst skrev han: Ikkun Overtalelse af ™ nJ “ ’ 1
har kunnet bevæge mig til, her 1tort og rhapsodiskt at m^dele n g
nautiske Data af Fregatten Thetis s Expe.lltion til L e
Kommandørkpt W & «
H feV tteræ re Søofficerer og derfor sélv skrev det allermeste af
, ,
Tnrllinlrl Hans store Administrationstalent, hans
Kvartalshefternes Indhold, lians st
.
•
F
kom ner til
SOrrUdediogg gav^ArcWve^Vts "fagvidenskabeligt værdifulde Indhokh
S å hanSs ? a , d blev den tre Aar yngre Zahrtmann e n r f dets
Medarbejder,
n u t o n e
r ^ g tryg i det
p " C - Ha2aL AaT’le S ; eder helt atriet,e inden U d g i v e n de uheL
r ^ t a T d iT n r ^
Dahle-
rup gjorde
a f d e n n e
Tilladelse
her traadt frem
med“
'S M e L t e “
hisior.skAhen havde , sin