AdmiralCCZahrtmann

154

T O G T E T P A A T H E T I S

Skildring af Slaget, hvilken Selskabet for Trykkefrihedens rette

Brug havde optaget i sin Folke-Calender for 184 1. Ved at aftrykke

Nelsons Breve til Lindholm godtgjorde han, af Lindholm fast og

virkningsfuldt havde hævdet Admiral Olfert Fischers ærefulde Delta

gelse i Slaget, hvilken Nelson havde angrebet som uværdig en Sø

mand, — et raat og lidet værdigt ført Angreb. Z. erkendte fuldt

ud, at Alien, som ikke kendte Lindholms Brevskaber, var en rede

lig sanddru Forsker, men han vendte sin skarpe Pen imod Trykke

frihedsselskabet, som havde drevet Misbrug af Friheden ved at op

tage. i et af sine Skrifter den uhjemlede og utilbørlige Fordømmelse

af Lindholms Færd.

Sit Indlæg sluttede Zahrtmann med disse Ord: Mine yngre,

værende og vordende Kamerater opfordrer jeg til, naar Bagtalel

sen muligen engang vil tumle sig paa min Grav, da at ville værne

om mit Navn og min Ære, saaledes som Lindholm gjorde det om

Fischers, og saaledes som jeg har troet det min Pligt at giøre det

om Lindholms, ham til hvem jeg ikkun var bunden med eet Baand,

Standens og dens Æres. — En .sælsom Profeti lagde han her ube

vidst ind i sin Pen; thi en Snes Aar senere boltrede Bagvadskelsen

sig skaanselsløst paa hans egen Grav, og den, som førte den i siti

Pen, var — Archivéis Redaktør H. B. Dahlerup.

Det første ydre Stød til, at Dahlerup lod fare sit Venskab til

Zahrtmann, kom 1843. D'en i Kanonbaadskrigen højt fortjente Kon

treadmiral Michael Bille, udtraadt af Tjeneste 18 15 og nu i sit 74.

Aar, en original og naiv Karakter (Topsøe-Jensen, Det d. Søoffi

cerskorps)., indgav til Admiralitetet Forslag om at oprette en Ma-

\ igationshal i Helsingør til Udsalg af Uhre og Instrumenter, til

Førelse af en meteorologisk Journal og en offenlig navtisk Protokol

og til Afgivelse af dagligt Tidsignal. Hertil paaberaabte han sig

Iagttagelser, gjorte af Dahlerup under dennes Koffardirejser. I sit

Arcliiv for Søvæsenet gav Dahlerup dette Forslag en højst velvil

lig Omtale og tilraadede stærkt dets Iværksættelse som en, om end

bekostelig, saa dog yderst nyttig Foranstaltning.

Forslagets eneste, for Marinen væsenlige Punkt galdt Tidsig

nalet, de andre Punkter kunde højst byde Koffardi farten en Lettelse.

Som Direktør for Marinens Søuhre (fra 10. Sept. 1826) havde

Zahrtmann for længst draget god Omsorg for at bringe Tidsigna

let fra Vagtskibet ved Helsingør op til at f videstgj øre alle ønske

lige Krav, og det var da intet Under, at han følte" hele Billes For

slag højst overflødigt. Han indsendte til Archivet en Imødegaaelse,

1 hvilken han udførligt Punkt for Punkt gjendrev Forslaget selv

og i en Efterskrift vendte sig imod Dahlerups Anbefaling" af det,

skarpest imod hans Yttringer: „Man kan lade de practiske Betænke

ligheder uændsede, da de i Grunden ei sige andet end: det er en