159 / 218
A R C H I V F O R S Ø VÆ S E N E T
nede Stillings Skyld anmode Dig om at lade Admiral Lütken ogsaa
blive bekiendt med min Skrivelse af 24de dennes til Dig. Behage
ligt Svar herpaa imødesees.
Din H. B. Dahlerup. 26. Juni 1843.
Zahrtmann føjede Dahlerup i hans Forlangende. Artiklen med
Dahlerups Blyantsklammer gemte han roligt ned i sine Brevskaber
i den Tanke: Naar Drivkraften tages bort, holder Bevægelsen op.
Denne Sætning hentede han fra Fysiken, men den gælder blot ikke
Menneskesind. For ham selv blev denne Strid med Vennen hurtigt
et forbiganget Stade, en uvæsenlig Fortid. Rolig drøftede han den
i Samtaler, hørte paa Dahlerups Udbrud: Hvad kommer Bekost
ningerne Dig ved? Du er dog ikke Finansminister! — og følte ikke
sit Venskab for denne rokket. „Z. vedblev, som stedse, at kalde og
underskrive sig min Ven“ , vidnede Dahlerup selv [Mit Livs Begi
venheder, 2. B. 306, 307], — han kunde godt have tilføjet: Og Z.
var det og viste det i Gjerning. For Dahlerup derimod blev denne
Strid Udgangspunktet til, at hans Venskab for Z. brast; __ det
maatte saa være ud fra hans noget hypokondre Sind, som ikke tillod
ham „at taale saa plumpt og anstødeligt Sprog af den yngre mod
den ældre Officier“ [Dahlerup, 2. B., 306]), — selv her i sit rent
private Udgiverforhold til en af Archivéis gode Medarbejdere mente
han, i det mindste senere hen (o. 1867), at turde kræve militær Sub
ordination. — Kun af Hensyn til Følgerne i Fremtiden maatte
„denne saa lidt releverende Polemik“ (Dahlerup 1843) drages frem
her.
3
-
Kontreadmiral Billes Forslag om Navigationshallen fandt en
velvillig Optagelse hos Kontreadmiral Schønheyder og de andre Her
rer i Admiralitetet, der som dets varme Fortaler indstillede til Kon
gen at godkende det til Gjennemførelse. Christian den Ottende
modtog det mere køligt; han sendte det tilbage til Admiralitetet 14.
Juli 1843 med Paalæg om at nedsætte en Kommission til nærmere
at undersøge det. Muligt tænkte Kongen sig, at det ikke sømme
ligt kunde forbigaa Zahrtmann som Direktør for Søuhrene; i saa
Fald forregnede han sig. Admiralitetet, med hvilket Z. just paa
denne Tid laa i sin drøj este Dyst, tænkte intet Øjeblik paa at sætte
ham ind i denne Kommission; det valgte til dennes Formand H.
B. Dahlerup, paa hvis gunstige Optagelse af Forslaget det forud
\ar sikkert, og som fra sin Stilling som Medlem af Navigationssko
lernes Direktion havde lagt sin Iver for Undervisningens Fremme
smukt for Dagen, — men ganske vist havde Billes Forslag ikke
mindste Berøring med Skolevæsen. Forslagets videre Skæbne turde
hermed lade sig forudse.
Kommissionen „udtalte sig med saamegen Varme og tillige med
en saadan Indsigt og Klarhed til Fordeel for Planen, saa at Ad
miralitetet ikke turde undlade at følge den og finde Planen gavnlig
for Skibsfarten, idet det satte Bekostningen ved Navigationshallens