AdmiralCCZahrtmann

1 6 2

M A R I N E M I N I S T E R

Praktiske Følger for Den danske Lods fik Kongens Resolution

ikke; den maatte vedblivende sælges. Med sin hurtige og skarpe

Opfattelse faldt Zahrtmann til Ro i den Tanke, at Kongen lige

nødigt kunde slippe Admiralitetet og ham. Stillingen mellem disse

tre kom frem i, hvad Zahrtmann samme Aar, 8. Aug. 1844 fra

Wyk, skrev til sin Hustru: „Derimod maae jeg fortælle Dig en

anden Ting, hvorfor jeg aldeles ikke har været ligegyldig; paa sin

Vei hertil fik det usle Dampskib Kiel [Premierlt. A. Krieger] stiv

Kuling og maatte tye ind til Agger Canal, hvorfra ingen Lodser

kunde komme ud, hvorfor Krieger reddede sig ind igiennem Bræn

dingen ved Hiælp af Den danske Lods. Rapporten herom, der be

rørte Kiels Usselhed og Nytten af Den danske Lods, har Admira

litetet, der ellers indsender alle Rapporter, ei forelagt Kongen, men

[Kontreadmiral] Liitken fortalte ham det ombord i Ægir, og at dette

skedte i min Nærværelse, var neppe behageligt; thi Resultatet var

ikkun en fuldkommen Taushed.“ En kendelig Glæde lagde Zahrt

mann for Dagen, da han ved Bogens Nyfremkomst 1850 i sin yderst

faamælte Fortale kunde skrive: „Forandrede Forhold have tilladt

uden Indskrænkning eller Tvang at optage i denne anden Udgave

enhver for Sømanden nyttig Oplysning“ . Da gjorde han som Ma

rineminister det ud for det ganske Admiralitet.

Zahrtmann kælede for Den danske Lods. Sit eget Exemplar for

synede han stadigt med tilskrevne Tilføjelser og Ændringer. Til

den nye Udgave søgte han gjennem Professor C. Molbech at faa en

kyndig Sprogmand ved sin Side. Denne Bog var ham hans kæreste

Arbejde; paa senere Portræter har han den liggende ved sin Side

og fremhæver den som sin Udmærkelse ved ikke at bære en eneste

Orden til Skue. Med Rette satte han den højest af al sin Livsgjer-

ning. Admiralitetets Forudmening om dens Gavnløshed eller endog

Skade i dansk Skibsfart gjorde den dejligt til Skamme. Den ud

fyldte sit rent praktiske Formaal, at træde i enhver Skippers Tje^

neste som en uundværlig Støtte. Da Landkrigene 1848—50 skød

Marinen noget til Side i Folkets Bevidsthed, bidrog den paa sin

Vis til atter at lodse den frem og knytte Det Kongelige Søkaart-

arkiv til det danske Folk. Nye Udgaver af den vedblev at frem

komme og holdt længst Zahrtmanns Navn i Live. Zahrtmann blev

i Folks Omdømme Den danske Lods.

M A R I N E M I N I S T E R

Den danske Marines Lods blev Zahrtmann 1848, da han Ene

mand som Marineminister overtog det hele Admiralitets Gjerning;

der var en Tingenes Retfærdighed i, at han, dets ivrige Modstander’

nu blev dets Afløser. Kun med Ulyst gik han ind til denne Chefs