AdmiralCCZahrtmann

M A R I N E M I N I S T E R

post. Efter sin svære Sygdom det forudgaaende Efteraar paa Føhr

var han endnu ikke fuldt legemligt stærk; han bar tidligt paa Tegn

til den Aareforkalkning, som inden faa Aar skulde lægge ham i Gra

ven. Christian den Ottendes Død 20. Jan. 1848 gik ham til Hjerte;

han havde i ham tabt sin kongelige Ven, og hans Sind nedtryktes af

det haarde Eftermæle, der gaves den afdøde, af den jublende Virak,

der mødte den nye Konge. Hoflivet blev ham utaaleligt; intet kunde

lokke ham til at fortsætte det under Frederik den Syvende. Efter

eget Ønske udtraadte han 3. Marts af dennes Adj utantstab og gav

22. Marts frivilligt Afkald paa det ham vedblivende tillagte Adju-

tanttillæg paa 600 Rigsbankdaler. Hermed havde han gjort op med

den Side af sit L iv ; han kunde vel selv have sagt: „Saa var den

Gjedde kogt,“

Det Højtryk, under hvilket denne Marts Maaneds Begivenheder

stormede frem, greb stærkt ind i Zahrtmanns Tilværelse. Hans

Tanke om at trække sig tilbage til et roligt Arbejdsliv i Søkort

arkivet sprængtes bort. Han udnævntes 1 1 . Marts til Medlem af

Admiralitetet; allerede 1843 havde dette været paa Tale, men nu

havde Zahrtmanns Anstødssten, Kontreadmiral Schønheyder, truk

ket sig tilbage fra dets Forretninger, og først nu traadte Z. ind.

Da Oprøret i Hertugdømmerne brød løs, oprettede Frederik den

Syvende 2 1. Marts et Krigsraad under sit eget Forsæde med otte

Medlemmer, af hvilke Kontreadmiral Schifter og Z. traadte md for

Marinen; det samledes til sit første Møde paa Christiansborg den

følgende Dag. Greve A. W. Moltke fik 22. Marts sit første Mini

sterium dannet og overtog i dette selv Marineministeriet; han ka te

27 Marts Z. til sin Medhjælper i dette med Fuldmagt til 1 Konsejls-

præsidentens Fraværelse at udstede Ordrer 1 hans Navn. Da Bor

gerkrigen fra en Trusel gik over til Haandgribelighed krævede

Udrustningerne en selvstændig Ledelse af Marinen, og 6. April ud

nævntes Zahrtmann til Marineminister paa eget Ansvar.

Kun hans stærke Pligtfølelse førte Zahrtmann til at overtage

den byrdefulde Post som Danmarks første Marineminister. Hans

Standsfæller saa i ham Marinens hertil bedst skikkede Mand; han

stod inden for den som Fremskridtsmand, der med sej Viljestyrke

i Kamp mod gammel Fordom havde evnet at gjennemføre stærkt

tiltrængt Fornyelse. Baade som kyndig Sømand og som frisksmdet

Hofmand havde han vundet sine Omgivelsers fulde Tillid og aldrig

gjort den til Skamme. Enstemmigt kaldte de nu paa ham. Han følte,

at dette Kald kunde han ikke ærligt unddrage sig. Trods sin truede

Helbred stolede han vel ogsaa paa, at Lykken vilde følge ham her

som hidtil, saa at han kunde yde dygtigt Arbejde til Standens Ære.

Zahrtmann blev en energisk Fagmmister. \ ed sin hurtige Be

stemthed vidste han at gjennemføre alle de Krav som Flaadens U -

vikling af Dvale og Deltagelse 1 Krig rejste. Et helt for ras^

mandsudtryk for, hvor højt Marinens yngre Kræfter skattede ham,

kom frem i A. Wildes Yttring: I Historien faar Zahrtmann samme