AdmiralCCZahrtmann

D E N D A N S K E L O D S

ville forurette deres Rhederier for Lodshyren, kan det muligen give

Anledning til, at Menneskers L iv og Gods sættes i Fare. I Tilfælde

af K r ig kan Den danske Lods afstedkomme megen Skade; da det

Værn, man kunde regne paa at have i Fjendens Ubekjendtskab med

Farvandene, vil være tabt, saa bliver en skarpere Bevogtning og et

stærkere Forsvar i sin Tid nødvendigt. — Collegiet henstiller saale-

des til Deres Majestæts Resolution:

Salget af Den danske Lods

maae vedblive;

videre Hensyn til, at Zahrtmann har overskredet

de for Arkivets Virksomhed givne Forskrifter, maae frafaldes paa

Grund af hans Flid og hans gode Hensigt med Skriftets Udarbei-

delse;

det maae forbydes ham at udgive det i andre Sprog;

de nævnte kgl. Resolutioner rnaa indskjærpes Søkortarkivet tu E f

terlevelse i deres rette Betydning, saaledes som af Collegiet oplyst;

Zahrtmanns Ansøgning om at faae udvidet Raadighed i sin Func-

tion som A rk iv Directeur ikke maae blive bevilget, men at det

maae have sit Forblivende ved de nugjældende Bestemmelser.

I kgl. Resolution 19. Jan. 1844 bifaldt Christian den Ottende

for en Del Admiralitetets Indstilling, baade dens Klap og dens

Klaps, idet han dog mildnede de sidste. Han overdrog Admiralitetet

at give Zahrtmann til Kende, at han ved Udgivelsen havde mis-

forstaaet Resolutionen fra 1838, idet han havde overset dennes

Forbud mod at afsætte Lodsfarvandenes Mærker og den heraf fly

dende almindelige Regel, at Kort over Indløb og Havne kun maatte

indeholde de Mærker, som kunde vejlede Skibene ind til Stedets

Lodsstation; hvad enten Forbudet tilsidesattes paa Kortene selv

eller i Beskrivelserne til disse, var det en Selvfølge, at det var lige

skadeligt i Henseende til fjendtlige Foretagender, der nu kunde

gjøre større Forsvarsmidler nødvendige Da Den danske Lods

rigt var et fortjenstligt Værk, saa bifaldt Kongen at dets Salg

ej burde forbydes; som Følge heraf maatte Resolutionen a f 1838

nu ændres derhen, at Sømærker, som tjente til at sikkre Skibe

løb til Ankerplads i Fjorde og Havne, selv om her var ansat Lod

ser, maatte, som nu skeet, optages

Kortbeskrivelser, medens F

budet mod at afsætte Lodsfarvandenes Mærker paa selve Korte e

gientoges; dog skulde den danske Marine og Lodserierne forsynes

med Kort, hvorpaa alle Lodsmærker var indtegnede men under

Embeds Ed holde" dem hemmelige for Uvedkommende Kongen vilde

ikke tillægge Zahrtmann større Raadighed end hidtil over Søkort

arkivet og dets Arbejders Offenliggørelse; ved at tilstille Arkivet

de af Marinens Skibe udførte Opmaahnger skulde Admiralitetet give

ham til Kende, hvad der af disse i Lodsfarvande burde holdes he -

meligt og han skulde ved hvert Aarsskifte meddele Admiralitetet,

hvilke’ Kort og Beskrivelser der agtedes udgivet 1 Aayets Lø og,

om det ønskedes, indsende dem til dette inden Udgivelsen.

Zahrtmann