AdmiralCCZahrtmann

A R C H I V F O R S Ø V Æ S E N E T

157

Oprettelse til mindst 12500 Rigsbankdaler.“ Modtagelsen af denne

Indstilling bragte nu Kongen, som var fast besluttet paa, at Zahrt-

mann skulde høres, til at slaa ind paa en højst usædvanlig Vej, idet

han 30. Jan. 1844 gjennem Generaladjutanten, Kontreadmiral C.

Liitken, gav Z. Ordre til at afgive sit skriftlige Skøn om Forsla

get. Zahrtmann, som i disse Dage var i djerveste Dyststemning mod

Admiralitetet, og hvem dette havde tilsidesat i denne Sag paa en

lidet tilbørlig Maade, fik saaledes Banen fri for i Embeds Medfør at

nedsable Navigationshallen ganske.

I sit meget udførlige Modskrift fraraadede Zahrtmann paa det

bestemteste det' foreslaaede Anlæg og tilraadede at fortsætte med

de befalede Tidsignaler fra Vagtskibet ved Helsingør, hvilke aldeles

tilfredsstillede Søfartens Tarv og var ubekostelige. Punkt for Punkt,

til Dels ved at fremlægge sikkre Talberegninger, afhjemlede han

Kommissionens Yttringer om Fordelene ved den planlagte Naviga

tionshal, idet han samtidigt påapegede adskillige uholdbare Paa

stande i dens Fremstilling. „Hvad angaaer Politiken af et saadant

Anlæg da formenes, at alle Stater selv bedst vide, hvad de kunne

ønske foranstaltet i Sundet. De have for faa Aar siden havt L e j

lighed til at udtale dette, og de have giort det uden mindste Skaan-

sel for Danmarks pecuniaire Interesser, men Ingen har Ø^ket, hvad

Ingen hos sig selv havde fundet Anledning til at udbrede. Opinio

nen har aldrig udtalt sig for en Foranstaltning, hvortil ingen Trang

føltes, og der er først arbeidet paa at vinde denne herfor ved en

Artikel i Archiv for Søvæsenet, et Tidsskrift, der aldrig tidligere

havde fundet de andetsteds etablerede Tidsignaler værd at omtale;

denne Artikel er derefter gaaet igiennem de offentlige Blade indtil

Augsburg, hvor den snarere vil kunne virke paa Opinionen en

her blandt Sømand. - Den Yttring at „neppe noget andet Lands

Kunstnere levere Kompasser til den Fuldkommenhed som vore , staaer

i Modsætning med de hyppige over Kompasserne førte Klager^og

den bekiendte Sag, at de her ei er

bleven

forfærdigede af Kunst

nere, men af Seil-, Flag- og Kompasmager-Lauget. — Det a ! Com-

missionen anførte: „at Uhrmagere 1 England kunne : hele £ ir lade

TJhre staae til Prøve i Observatoriet , er aldeles urigtigt- Alle kun

indlevere TJhre af eget Arbeide til at concurrere om den aarligt ud

satte Præmie og naar Prøvetiden er omme, bekiendtgiøres alle Uh-

ren^s Gang Udenfor disse og Admiralitetets Uhre imodtager Ob

servatoriet"ikke et eneste Uhr til Prøve, og af E r l i n g ^ Jeg’ *

der ikke Rives nogetsomhelst Observatorium 1 Verden, der 1 saa

Henseende" viser hindre Villighed end netop d e t G ™ h der

kan siges at være hermetisk lukket for Enhver, der ei directe

hører til eller staaer 1 Berørelse med Stifte sen

-er det ikke alene Observatoriet, som ikke nægter at modtage U

til Sammenligning“ , men slige Uhre findes idelig tf1

i Søkaart Archivet, hvilket er almindelig bekiendt b l^d t al le IC

henhavns Uhrmagere, Skibsførere og Rhedere, ligesom derfra ofte