149 / 218
146
T O G T E T P A A T H E T I S
menligning maatte altid falde ud til Fordel for danske Mandskaber,
hvis Optræden nu dannede en fuldkommen Kontrast med det, den var
ved Aarhundredets Begyndelse, et smukt Resultat af det meget, der
var gjort for Folkets Oplysning og Moral. Englænderne, Amerika
nerne, Svenskerne og Nordmændene havde alle maattet tage Tilflugt
til Afholdsselskaber, hvilke Z. kun kunde tænke fornødne under en
vis Grad af Raahed, men for et oplyst, tænkende Folk et aldeles uvær
digt aandeligt Formynderskab.
4
-
Ved Afrejsen 6. Sept. fra Malta kunde Zahrtmann ikke undslaa
sig fra den engelske Admiral Owens artige Tilbud af Dampskibet
Medea til at tage Thetis i Slæbetov ud af Havnen. Tre Dage senere
stod Fregatten med de yndigste Omstændigheder igjennem det skønne
Messinastræde og kom i Sigte af den ideligt sprudende Vulkanø
Stromboli; men derefter faldt det i med stærke Vestenstorme, som
gjorde Sejlasen langs Kalabriens Kyst langvarig og ubehagelig. Først
16. Sept. kunde man løbe ind i Bugten ved Neapel og lægge Skibet
her for to Ankre paa nitten Favne Vand. Saaledes raadede Lodsen
ham, saaledes laa hele den neapolitanske Eskadre forankret; men
under den første Sydveststorm fortrød Zahrtmann bitterligt paa de
to Ankre og fik skyndsomst det ene hjem; han følte sig under de
følgende Storme tryggere ved eet Anker med 75 Favne Kjæde.
Zahrtmann førte her langsommelige Forhandlinger med Prins
Scylla om Ophævelse af den trykkende Karantæne for fra Danmark
kommende Skibe; under disse fandt han en velvillig Støtte i Greve
Pignatelli. Prinsen og han blev 2 1. Sept. forestillede for Kongen;
den følgende Dag var Z. til Middag hos Baron de Rothschild. Selv
festligholdt han Christian den Ottendes Fødselsdag 18. Sept. om
Bord, hvorefter Prins Friedrich og Lieut. Oxholm forlod Skibet for
at blive i Neapel til Aarets Udgang. „Vores Prinds“ , skrev Z. til
sin Hustru, „var paa Turen hertil gandske utaalmodig, og nu er
han mestens forknyt ved at forlade Skibet. Jeg har idag min største
Diner for Pignatelli, Consulen etc., thi reisende Danske gives her
ikke, og Grev A. Moltke [Hvitfeldt, det danske Gesandtskab] er paa
Ischia. Spiseseddelen er paa elleve Retter, hvilket jeg haaber Du vil
finde anstændigt for en Diner ombord. — Til Gaarsdagens Mærke
ligheder hører et Brev fra Frue Stampe, der synes det er min Skyld,
naar jeg ikke bringer Thorvaldsen hjem, truer mig med Baal og
Brand, taler om det Ansvar jeg har for hele Verden etc. Brevet er
imidlertid ikke dateret Bistrup! Papa Thorvaldsen vil imidlertid be
søge mig i Livorno, og [dansk Kunstagent, fra 1846 Konsul Johan]
Bravo skriver, at det dog er mueligt, at han gaaer med mig. Her er
jeg da atter i et comiskt Forhold, og man gjør Alt, uden Ordre,
paa eget Ansvar, men jeg kommer vel ud deraf, og jeg har Kammer