T O G T E T P A A T H E T I S
147
færdigt til den gamle Phidias“ . — Baronesse Christine Stampe havde
sidst i Juni forladt Italien i den faste Overbevisning, at den af hende
beskyttede Thorvaldsen vilde følge efter med Thetis hjem til Dan-
marThetis gik 23. Sept, fra Neapel, udstod Storme af Vest under
Korsika og naaede 26. Sept. Ankerplads paa Livornos Rhed[ret langt
ude fra Byen. Zahrtmann skrev til sin Hustru 27. Sept.: „Inorvala-
sens Sager ere her, saa at vi imorgen begynde at stuve heraf, men
Fatter selv er endnu ikke kommet og kommer vel altsaa neppe; man
har sagt mig i Neapel, at han var saa kjed af Baronessen som en
Kat af Sennep, og at han først blev munter i Rom, da hendes A -
reise var bestemt, samt at hun da flæbede, men han var glad etc.
Mon det skulde være sandt, at hun havde søgt Kongen oni at gaae
hjem med Fregatten, men intet Svar havde faaet? — Thorvaldsen
havde i første Uge af April været fast besluttet paa at sejle hjem
med Thetis; men fuldt optagen af sit Arbejde i Rom saa han i ce
første Dage af Juli, strax efter hans Baronesses Hjemrejse at han
for dets Skyld maatte udsætte sin Hjemrejse til det følgende Aar.
Han og Z. saas slet ikke i Italien; derimod fulgte Bravo . Følge
kongelig Tilladelse med Thetis til Danmark. Efter J M. Th.eles
Opgjørelse skulde Fregatten i Livorno hente 4 Statuer (Jason, Dan
serinden), 14 Byster, 26 Reliefer og andre Marmorværker 8 Blokke
Marmor, Gibsafstøbninger, 10 Kister Malerier desuden Tegninger
Kobberstik, Mynter, Bronser, skaarne Stene, Terr^otter, 2( Kister
Vaser, 6 Kister Bøger, i alt 70 større og mindre Kister. Inden alt
kom om Bord, blev det imidlertid til 120 Kassen
Zahrtmann skrev 29. Sept.: „Vi have nu alle^ h°
7
^ se" ^ n^ '
debV manne Saner lykkeligen ombord, og naar vi først faae dem hen-
stuvede^saa seer j eg in g å Grund til at vente noget ^nuUængere
paa at tiltræde Reisen til Dig, søde Mutter. Her saae jeg >*
Comoedia; men ihvor strygende og uforskammet jeg nu tider itali
ensk, saa forstaaer jeg dog for lidt til at høste Gavn^a_Com^
reparties. Til Italien ville vi virkelig engang . al Ro s«de Mutto,
med alle Glutterne, thi det Land er værd at see. Jeg leve. nr, uden
Passagerer, hvilket ogsaa convenerer mig saa at jeg >nge
bedrøvet over, at Papa Thorvaldsen dog ikke kommer ^ ™ n o d h e g
iaften venter Bravo fra Rom. Her er over HundreJ aeJ ^ aS“ er ’ d" d
blandt nogle umaadelig store, med Thorvaldsens Sager, mere e
alle Skibene tilsammen hidtil have ført bjem
Jlkkun'kan skee
grændser til Umuelighed at stuve det hen ombord og; kkun kan skee
med stor Gêne, da baade Last Banjer og Batterier b .ve bestmved
det er mere end det dobbelte af, hvad jeg havde ventet, dog — det
skil gaTel - Jeg skal nu paa
O v e r m o r g e n
sp.sehoe Gouverneuren
1 ^L igHede^ l^OktJlNu 'erlle^rnegetkort, førend Ug begiver^nig
paa Veien til Dig; det skeer om et Par Timer, naar de siAs e a
er^ombord. Veiret er ypperligt, Vinden er god, Barometret staae