MERKANTILISMENS FABRIKANTER
5
Pengeunderstøttelser, og ogsaa her gik vi i Udlandets Spor.
O l u f s e n
(Bidrag til en Oversigt af Nationalindustrien i
D a n m a r k
, Ivbhvn. 1819),
der aabenbart anfører et Minimum, angiver, at Fabrikanterne fra 1736—74
og fra 1797—1806 ialt modtog 2Vs Mill. Rdl. K. eller 6,8 Mill. Kroner,
altsaa 112,000 Kr. aarlig i direkte Pengeunderstøttelser. Og hvad det
var for Fabrikanter, der modtoge disse Understøttelser, ses klart af
en officiel Forestilling af 1780, der udtaler: »Aarsagen, hvorfor adskil
lige Manufakturer, hvis Vedligeholdelse er Staten magtpaaliggende, for
falde, er for største Delen den Uorden, hvori Fabrikanterne leve i
Henseende til deres Bøger, som rejser sig af Mangel paa Kundskab i
Skriven og Bogholderi; deraf kommer det store Tab, General Magazinet
lider ved Fabrikanterne, hvis Tilstand det ikke ret veed, og som be
standig bliver hjulpne, uden at man kan rette sig efter deres Bøger.
D e
n y e A n l æ g
, som Florsfabriker o. desl.,
b l i v e a l m i n d e l i g e n g j o r t e a f F o l k ,
d e r
e r e g a a e d e
t i l G r u n d e i d e r e s F æ d r e l a n d o g i k k e b r i n g e a n d e l m e d
s i g e n d d e r e s
V i d e n s k a b ,
d a v e l h a v e n d e F a b r i k a n t e r i k k e g j e r n e f o r l a d e
d e t S t e d ,
h v o r d e e r e b i e v n e f a v o r i s e r e d e ,
om ikke indirekte Aarsager som
Krig, Forfølgelse o. s. v. tvinge dem til Emigration. Vi se os nød
sagede til at antage og etablere saadanne Folk, om vi ville indføre nye
Fabrikationer her i Landet; men
d e t e r i k k e
U n d e r ,
o m e n F a b r i k a n t ,
s o m f o r U o r d e n i s i t F æ d r e l a n d e r g a a e t t i l G r a n d e , l i g e l e d e s h e r k o m m e r
t i l b a g e
«.
Set udefra, var Virkningen af denne Erhvervspolitik ingenlunde ringe.
I Aaret 1682 angives Antallet af Arbejdere i
s a m t l i g e F a b r i k e r i D a n
m a r k
til kun 200
\
men ved Aarene 1750—66 har det været omkring
5000. Ja, der angives endogsaa langt højere Tal, saaledes anslaaes 1766
1 Denne Angivelse, der er tagen fra Danmarks St. II, S. 455, skyldes efter E.
H
o l m
: R
ie g e l s
,
men karakteriseres af
H
o l m
i
»D anmarks
og
Norges
indre Historie« II som »et af R.’s
vante vilkaarlige Paafund«.
J
e n s
J
u e l
har efter
H .
i
C
h r is t ia n
V ’
s
sidste Regjeringsaar
lejlighedsvis udtalt, at der fandtes 500 Arbejdere alene ved Uldmanufakturen, men ogsaa
H
o l m
erklærer dog, at Fabrikerne baade i Kjøbstæderne og i
Kjøbenhavn
førte en »syg-
nende Tilværelse«.