24 / 622
BEGYNDENDE SPAREKASSE- OG BANKVÆSEN. LAUGSVÆSENET
11
vikle sig fra Slutningen af Aarhundredets første Fjerdedel, falder en
tredje Bevægelse i Traad med disse, nemlig Tilvejebringelsen af Pro
duktionskapital gjennem Udviklingen af Sparekasse- og Bankvæsenet.
1820 oprettedes Kjøbenhavns Sparekasse, 1820—29 12 Provindsspare
kasser, 1846 den første Provindsbank, Fyens Diskontokasse. Videre be
gynder man i 40erne at oprette Aktieselskaber, hvilke Bevægelser, sete
under Et, altsaa betyde, at ogsaa den lille Kapital gjennem Opsamlin
gen bliver tilgjængelig for Produktionen.
Endelig bør endnu nævnes, at medens
N o r g e s
Løsrivelse fra
D a n
m a r k
selvfølgelig maatte ramme de Industrier haardt, der havde ex-
porteret til
N o r g e ,
saa var der andre, der først nu bleve mulige her i
Landet, fordi
N o r g e
hidindtil havde haft Eneret paa vor Forsyning med
deres Produktion. Her kan særlig nævnes Glasværker og Jernstøberier.
I Modsætning til disse fremaddrivende Momenter stod paa dette
Tidspunkt Landets industrielle Organisation, der hvilede paa Laugsinstitu-
tionen. Denne har ganske vist i det Hele og Store ikke haft den snævre
og afsluttende Karakter her i Landet som i andre Lande, men den har
rigtignok heller aldrig løst sine økonomiske og sociale Opgaver saa fuld
komment som andensteds. Christian V’s danske Lov indskrænkede sig
endogsaa til kun at anerkjende Laugsvæsenet uden at gjøre det obli
gatorisk. Den kræver (3—7) kun Borgerskab for Udøvelsen af Haand-
værkernæring og overlader til »Politiordningen« det Nærmere med
Hensyn til Læretid, Mesterstykke o. s. v., men forudsætter udtrykkelig,
at Haandværket kan drives uden Laugstilhørighed. Modstand mod Laugs-
institutionen gjør sig her i Landet gjældende allerede fra tidlig Tid
af. Senere, under
F r e d e r i k
V (1745—1766), gjør endogsaa
H e n r i k
S tam p e ,
som det fremgaaer af Præmisserne til Reskriptet af 10. April
1761 (smign. Side 65 tf.), sig til Talsmand for Næringsfrihed, og i Slut
ningen af det 18. Aarhundrede rykker man i det Hele Laugsvæsenet
stærkt ind paa Livet. Grunden er formodentlig dels, at den oplyste
Absolutisme overhovedet var en Modstander af Laugsinstitutionen, dels