30 / 622
TYSK OG DANSK ØL SOM HANDELSVARE I DET 13. AARHUNDREDE
1 9
nemlig 1 om Vinteren og 1
0111
Sommeren«. Som Bestemmelsen er
affattet, uden videre Begrundelse eller Kommentar, faaer man det
Indtryk, at der har været solgt 01 i »Boder« og erlagt Afgift af Salget
i umindelige Tider. Det 01, som her har været solgt, har rimelig
vis været baade tysk og dansk.
H c i n s e s t æ d e r r i e
havde jo allerede den
gang Haand i Hanke med vor Handel, og en af deres betydeligste
Exportartikler var netop 01. Desuden ses det positivt af en Skrivelse
Ira
R o s k i l d e
-Bispen
I n g v e r ,
der fremkommer henimod 30 Aar efter
ovennævnte Byret, nemlig 3. Maj 1281, og hvori Bispen giver »sin
Foged og Baadmændene i
K j ø b e n h a v n
Fuldmagt1 til a t
bestemme
Maal og Vægt og sætte Pris paa Varer, især med Hensyn til Maal
paa tysk 01, der ved altfor stor Efterladenhed solgtes med ubestemt
og tor ringe Maal til Skade for Kjøberne og Ødelæggelse for Sælgernes
Sjæle« (Kjøbhvns Diplmt. I). Dersom Nogen handlede mod, hvad
Fogden og Raadet saaledes vedtog, skulde han efter Skrivelsen straffes
med Band.
Paa den anden Side er der samtidig solgt dansk 01, hvilket maa
forudsættes dels efter de kjøbenhavnske Skrædderes 1. Laugsskraa af
1275 (Kjøbhvns Diplmt. I), hvis første Punkt fastsætter de Ydelser,
den, der vil optages i Lauget har at præstere, og derimellem »2 Tønder
dansk 01«, og fremdeles af en Tilføjelse til det ovennævnte Punkt 3 i
Byretten af 1254, som findes i Biskop
J o h . K r a g s
Byret af 29. Januar 1294
(Kjøbhvns Diplmt. I), hvor det hedder: »Afgift af Maltgjøring tilfalder
Biskoppen«. Det er urimeligt at antage, at denne Maltskat skulde være
paalagt Malt, der gjordes i Huset til Husfornødenhed. Det vilde være
beregnede paa Salg af
tysk
01, uden at dog Salg af dansk 01 ved Siden af har været
udelukket. At det har forholdt sig saaledes, og at det danske 01 i vid Udstrækning har
været brugt til at spæde det tyske med, tyder den følgende Udvikling paa (se Texten).
— Det er imidlertid ogsaa muligt, at Øren har haft en anden Værdi, idet baade
Biskopperne og mangfoldige Stæder havde Ret til at slaa Mønt lige til
C
h r is t ia n
III og
F
r e d e r i k
II ophævede denne Ret. Det har dog væsentlig været Smaamønt (Ørtuger og
Penninge), der har været præget, Øren er allerede en større Mønt.
1
Kjøbenhavn
stod, som bekjendt, dengang under
Roskilde
Bispestol.
3*