28 / 622
S
om bekjendt er Tilvirkningen og Nydelsen af 01 urgammel blandt
alle germanske Folkeslag.
T a c i tu s
omtaler Drikken udførligt i sit
Værk om de gamle Germaners Sæder og Skikke. Han betegner Til
virkningen som methodisk, altsaa allerede med et industrielt Præg. —
Mindre bekjendt turde det være, at Drikken længe før vor Tidsregning
var kjendt i vindyrkende Egne som
S p a n i e n ,
G r æ k e n l a n d
og
Æ g y p t e n ,
ja selv i
O r i e n t e n ,
hvor den dog tilvirkedes af Ris, et Raastof, der jo
ogsaa i den nyeste Tid har fundet Indgang, særlig i tyske Bryggerier.
Her i Norden er Drikken ogsaa kjendt fra Arilds Tid af, men ikke
som nogen almindelig Drik. Dette ligger i, at vi først forholdsvis sent
ere begyndte at dyrke Korn i nogen Udstrækning. Endnu 1128, da
nogle tyske Udsendinge besøgte
D a n m a r k
og
S k a a n e
, kunde de karak
terisere Landets naturlige Erhvervskilder ved at udtale: Jagt, Fiskeri
og Kvægavl udgjøre
D a n m a r k s
Rigdom, Kornavl er der kun lidet af.
Medens i Norden den graa Oldtids Drikke vare Vand og Blod1, fik
man, da man i den yngre Stenalder gik over til Kvægavl, tillige Mælk,
og det menes, at 01 blev kjendt ikke længe efter. Men det var en kost
bar Drik, der selv af de Rige kun nødes ved festlige Lejligheder, hvor
for Ordet »01« i de nordiske Sprog ogsaa er gaaet over til at betyde
»Gilde«: Barsel (Barnsøl), Fæstensøl, Gravøl1.
1
T r o e l s L u n d ,
D anmarks
og
Norges
Historie i Slutningen af det 16. Aarhundredc.
A. F
haknkel
: Gamle Cnrlsberg
3